Musik, fællesskab og nærvær i smukke historiske rammer
I Vejlø Sogn søger vi en engageret kirkemusiker, som har lyst til at blive en del af et levende Kirkeliv med stærke fællesskaber, høj aktivitet og plads til både tradition og nye idéer.
Stillingen er på 19 timer pr. uge og ønskes besat 1. september 2026
Hos os bliver du en vigtig del af hverdagen i og omkring kirken – et sted hvor mennesker mødes gennem musik, tro, fællesskab og lokale traditioner.
Velkommen til Vejlø Sogn
Vejlø Kirke er smukt beliggende og kendt for sin unikke udsmykning af billedskærer Abel Schrøder. Omkring kirken finder man præstegårdshave, blomstrende Dorthealiljer og idylliske kanaler – og fortællingen om den sagnomspundne troldkvinde Slattenpatten lever stadig i sognet.
Vi er et aktivt landsogn med stærke lokale bånd, engagerede frivillige og et menighedsråd, der ønsker at skabe gode rammer for både medarbejdere og menighed.
Hos os får du
· En aktiv og dedikeret menighed
· Et velfungerende og understøttende menighedsråd, som glæder sig til at høre dine tanker og idéer
· Dygtige og hjælpsomme kollegaer
· Et godt arbejdsmiljø med medindflydelse, fleksibilitet og mulighed for faglig og personlig udvikling
· Et varieret Kirkeliv med aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre
· Mulighed for at sætte dit eget præg på det musikalske liv i sognet
Dine opgaver vil blandt andet være
· Musik til gudstjenester og kirkelige handlinger – fra livets begyndelse til dets afslutning
· Akkompagnement ved gudstjenester, undervisning, arrangementer og fællesskaber i sognegården
· Medvirke til udvikling af nye musikalske aktiviteter og fællesskaber
· Bidrage aktivt til samarbejde, planlægning og det daglige Kirkeliv
Vi søger dig, som
· Har en kirkemusikalsk uddannelse – eller tilsvarende erfaring og kompetencer
· Har lyst til at arbejde med både traditionel kirkemusik og nye musikalske initiativer
· Er en holdspiller, som trives i samarbejde med både ansatte, frivillige og menighed
· lægger vægt på fleksibilitet og et godt samarbejde omkring planlægning og fridage.
· Møder mennesker med nærvær, engagement og åbenhed
· Har lyst til at være en del af et levende lokalsamfund
Ansættelse
Ansættelse sker ved Vejlø Sogns Menighedsråd beliggende Vejløvej 67A, 4700 Næstved
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1061,76 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.842,92 kr. – 71.200,18 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.104,64 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke/37.223,95 kr.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til personaleansvarlig Mette Hansen på telefonnummer 40 62 03 71
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk til Vejlø Sogns Menighedsråd på e-mail: 7504fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1. juli 2026
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i august måned 2026
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Arbejdstid: Dag, Weekend
19-19 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning


