Ny søgning
Region
Kategori
Skovbakkehjemmet søger en køkkenmedhjælper til hver tredje weekend og afløsning i rengøring

Skovbakkehjemmet i Odder søger en køkkenmedhjælper til opvask og lettere køkkenarbejde. Der arbejdes fast hver 3. weekend fra kl. 7,00 til kl. 14,30. Der vil være mulighed for flere timer i ferieperioder. Der vil også være mulighed for at afløse i rengøringen ved ferie eller sygdom.  

Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet er en del af Danske Diakonhjem. Det betyder, at du som kommende medarbejder skal have lyst til at arbejde ud fra det værdigrundlag og menneskesyn, som er fælles for alle hjem i organisationen. Du kan læse mere om værdierne på vores hjemmeside: www.diakonhjem.dk  

Hos os er det vigtigt at skabe et HJEM for vores beboere. Derfor skal du kunne arbejde med respekt for, at den enkelte beboers opfattelse af hjem er forskelligt. Ordentlighed skal gennemsyre alt hvad du foretager dig i huset, og det samme kan du forvente af dine kolleger. Vi ønsker, at Skovbakkehjemmet skal være et rart sted at bo og arbejde, og det har vi et fælles ansvar for at skabe. 

Som køkkenmedhjælper skal du klare

  • opvask, oprydning og rengøring i køkkenet efter produktion
  • pakning af morgenvogne og lave morgenmad
  • lave salater og råkost 

Vi forventer:

  • at du kan forene din måde at arbejde på, med vores værdier
  • at du vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø for alle ansatte i huset
  • at du er initiativrig, og spørger, hvis der er noget du ikke kan finde ud af
  • at du kan læse og forstå danske navne på madprodukter 

Du kan forvente:

  • En arbejdsplads, hvor der er plads til humor, smil og grin
  • En sund kultur hvor arbejdsmiljøet har været godt længe
  • En leder som er tæt på

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores arbejdsplads!

Ansættelsessamtaler afholdes løbende som kvalificerede ansøgninger kommer ind. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kostfaglig leder Lene Klitmøller Giese på tlf. 87 80 12 40 eller 20 13 17 65 fra kl. 7,30-11,15 og igen fra kl. 12,00-14,30 (hverdage) 



Deltid 5-15 timer

Alle detaljer om jobbet





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke