Ny søgning
Region
Kategori

Jobsøgere

Reglerne for arbejde som senior afhænger af, hvilken tilbagetrækningsordning du er på.

Modregningsreglerne er meget forskellige.
Du må gerne arbejde, når du er folkepensionist og du kan arbejde lige så meget du vil uden at blive modregnet. Lønindtægt indgår ikke længere i beregningen folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget.

Læs mere om reglerne for arbejde som folkepensionist her
Du må gerne arbejde, når du er førtidspensionist.

Dog vil din førtidspension blive gjort hvilende, hvis du i en længere periode har haft arbejdsindkomst af en vis størrelse.

Det er din bopælskommune, der vurderer om du arbejdet for meget.

Udover det, er der en grænse for, hvor meget du kan tjene, uden at blive modregnet.

Som enlig førtidspensionist kan du have indkomst op til 90.000 kroner (2025), før din førtidspension bliver sat ned. Indkomstgrænsen er samlet for løn, pension, løbende erstatninger, renter m.v.

Din førtidspension nedsættes med 30 kroner for hver 100 kroner, din samlede indkomst er højere end 90.000 kroner.

Førtidspensions-udbetalingen bortfalder, hvis du har en samlet indkomst over 934.200 kroner (2025).

Hvis du er gift eller samlevende bliver din førtidspension sat ned, når jeres samlede indtægt, udover pensionen, overstiger 143.000 kroner om året (2025).

Fra 2023 bliver din partners lønindtægt dog ikke modregnet. Men din partners øvrige indtægter indgår fortsat ved beregning af din førtidspension. Det gælder blandt andet for tjenestemandspension, arbejdsmarkedspensioner, private pensionsopsparinger, kapitalindkomst og indkomster fra aktier.

Læs mere om reglerne for arbejde som førtidspensionist her
Du må gerne arbejde, når du er på seniorpension, men kun op til 15 timer om ugen, og du må højst tjene, hvad der svarer til cirka 20.131 kroner om måneden over en 3-måneders periode. (241.572 kroner årligt i 2025).

Hvis du arbejder mere end 15 timer om ugen, kan din pension blive sat på pause. Du mister ikke retten til seniorpension, men den gøres hvilende.

Som enlig seniorpensionist kan du have indkomst op til 90.000 kroner (2025), før din seniorpension bliver sat ned. Indkomstgrænsen er samlet for løn, pension, løbende erstatninger, renter m.v.

Din seniorpension nedsættes med 30 kroner for hver 100 kroner, din samlede indkomst er højere end 90.000 kroner.

Seniorpensionen bortfalder, hvis du har en samlet indkomst over 934.200 kroner (2024).

Hvis du er gift eller samlevende, bliver din seniorpension sat ned, når jeres samlede indtægt, udover pensionen, overstiger 143.000 kroner om året (2025).

Din partners lønindtægt bliver dog ikke modregnet. Men din partners øvrige indtægter indgår fortsat ved beregning af din seniorpension. Det gælder blandt andet for tjenestemandspension, arbejdsmarkedspensioner, private pensionsopsparinger, kapitalindkomst og indkomster fra aktier.

Læs mere om reglerne for arbejde som seniorpensionist her
Du må tjene op til 27.100 kroner om året (2025) uden modregning. Hvis du tjener mere, vil din ydelsen bliver sat ned med 64 % af beløbet over bundgrænsen.

Læs mere om reglerne for arbejde på tidlig pension her
Du må gerne arbejde, når du er på efterløn. Hvis du tjener under 45.199 kroner (2025), vil a-kassen trække et mindre antal timer fra din efterløn, end du har arbejdet.

Når du har tjent 45.199 kroner (2024), vil du blive trukket de timer, du arbejder resten af året.

Læs mere om reglerne for arbejde som efterlønner her
Uanset om du søger et nyt job, fordi du trænger til luftforandring, er kørt lidt træt eller er blevet fyret, så kan jobsøgning som senior godt være svær. Men myterne er værre end virkeligheden, og i mange brancher er der også gode muligheder for seniorer

Læs mere om jobsøgning her

Kontakt

Har du tekniske spørgsmål, for eksempel i forbindelse med brug af din jobagent eller søgning i databasen, er du velkommen til at skrive til seniorjob@fagligsenior.dk