Ny søgning
Region
Kategori

Er du morgenfrisk og klar på hygge og leg inden vores skønne fakkel børn skal i skole?


 

Er du morgenfrisk og klar på hygge og leg inden vores skønne fakkel børn skal i skole?  

Så kan det være at du er vores morgenåbner fra 07:30 – 09:00

 Din profil
Du er måske et legebarn eller det kan også være, at du er en kreativ sjæl. Du er i hvert fald dygtig til at skabe relationer til børn i SFO’en, og du elsker at igangsætte aktiviteter og lege. Du formår at skabe tydelige rammer – og du kan se fordelene i at være en mindre skole. Derudover tror du på, at alle børn gør det bedste, de kan. 

Jobbet
Som morgenåbner møder du ind kl. 07:30 sammen med de første fakkelbørn og er med til at skabe en tryg og rolig start på dagen. Du vil indgå i et team med andre kollegaer, hvor I både er sammen med børnene og løser mindre praktiske opgaver. De praktiske opgaver kan for eksempel være at tømme opvaskemaskinen og vaskemaskinen, brygge kaffe og udføre andre små gøremål.

Om skolen:
Vores elever lærer at samarbejde, eksperimentere og afprøve idéer ud fra det synspunkt, at forskellighed giver et bedre resultat. Det gælder både i undervisningen såvel som timerne i skolens SFO og Klub. Vi er 20 fakkelvoksne på skolen samt 150 nysgerrige fakkelbørn fordelt på 0.- 9. klasse.

Stillingen er med start den 11. august og med 7,5 time om ugen.  Ansættelse og løn efter overenskomst med BUPL.

Ønsker du at vide mere, så er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlem Pia Kirk på 22262583 eller pia@denfriefakkel.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV til job@denfriefakkel.dk.

Ansøgningsfrist er den 4. august men send gerne før, da vi holder samtaler løbende.



🕑 7,5 time om ugen  |  København S  |  2025-08-04 17:56:00


Ansøg på e-mail

Virksomhed
Friskolen Den Frie Fakkel
CVR
39425823
Arbejdssted
Richard Mortensens Vej 61, 2 sal
2300 København S
Ansøgningsfrist
04-08-2025 17:56



Tilbage til søgning