Ny søgning
Region
Kategori
Favrskov Musikskole søger ny børnemusikunderviser

Er du Favrskov Musikskoles nye børnemusikunderviser?

Vi søger en ny kollega med solid erfaring og uddannelse indenfor 0-9 års-området.

Favrskov Musikskole er i gang med at udvikle flere nye aktiviteter sammen med kommunens dagtilbud, skoler og PPR-enhed, og vi har brug for flere ressourcer til området. Derfor søger vi en dynamisk og rutineret musikpædagog til en stilling på 18 timer med tiltrædelse 1. august 2024.

Vi forventer, at samarbejdsopgaverne vil knopskyde yderligere i de kommende år. Blandt andet vil arbejdet med kompetenceudvikling af pædagogisk personale i daginstitutioner og skoler vokse. Samtidig arbejder vi som nyetableret sangkraftkommune på projekter, der vedrører sang og kor, i samarbejde med lokale skoler og kirker, foruden Sangens Hus. Sammen med vores børnemusik-koordinator og 0-9 års-faggruppen vil du blive en vigtig del af både udvikling og gennemførelse af undervisningen.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne vil bestå af tre typer opgaver:
  • Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb for børn i dagtilbud og indskoling.
  • Enkeltstående begivenheder, fx Små Synger Sammen-dag, og rytmik på biblioteker.
  • Kurser/temamøder for pædagogisk personale i dagtilbud og skoler omkring brug af sang og musik som pædagogiske værktøjer.

Du vil have din ugentlige gang i musikskolens administrationslokaler i Hadsten, mens undervisningsopgaverne hovedsageligt vi foregå i institutioner og på skoler i kommunen. En typisk arbejdsdag vil fx kunne bestå af institutionsbesøg om formiddagen samt forberedelse om eftermiddagen.

Arbejdsopgaverne fordeles forventeligt på tre hverdage, og du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Lejlighedsvis aften- og weekendarbejde kan forekomme. På sigt kan der være mulighed for et øget timetal. Kørekort og adgang til bil kan være en fordel.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du
  • har relevant uddannelse og erfaring med musikundervisning i daginstitutioner og/eller indskoling
  • både har en stærk musikalsk og pædagogisk faglighed og gerne erfaring med korledelse
  • har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med kompetenceudvikling af pædagoger og lærere
  • er velfunderet i og tryg ved at reflektere over egen praksis
  • trives i tværfaglige samarbejdsrelationer, både i og uden for musikskolen
  • har lyst til at være en del af et lærende team, hvor vi udvikler os sammen.

Hvad tilbyder vi?
  • En arbejdsplads med et mangfoldigt undervisningsmiljø og et job, der udvikler sig sammen med dig.
  • En decentralt organiseret institution med fokus på både selvstændighed og samarbejde.
  • En dedikeret personalegruppe med høj grad af gensidig tillid, respekt og arbejdsglæde.
  • En musikskole, der også er et kulturelt ressourcecenter med stadigt flere lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere.

Yderligere oplysninger
Kontakt
Vil du vide mere om jobbet kan du kontakte musikskoleleder Mette Sandahl på mchr@favrskov.dk / 89 64 44 22

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage en ansøgning fra dig senest den 20. maj 2024.

Samtaler
Der afholdes samtaler mandag den 27. maj 2024, ml. kl. 8.30 og 12.30.

Om Musikskolen Favrskov Musikskole underviser ugentligt ca. 600 elever i musik i alderen 0-25 år. Vi tilbyder instrumentalundervisning, sammenspil, orkestre, kor og musik og bevægelse. Derudover har vi et omfattende samarbejde i folkeskoler, daginstitutioner, hvor vi møder ca 1400 børn årligt. Vi samarbejder desuden men en række andre lokale og regionale samarbejdspartspartnere Vi er en travl, velfungerende arbejdsplads med 28 medarbejdere. Vores værdigrundlag: Vi spiller sammen på tværs, vi har skabende musikmiljøer, vi vægter faglighed og rummelighed. Vores kerneopgave: at understøtte børn og unges musikalske udvikling. Vi arbejder for: at være et kulturelt ressourcecenter, der er attraktivt for alle børn og unge i kommunen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 



Deltid 18-18 timer

Ansøg her





Retur til søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke