Ny søgning
Region
Kategori
Marketingansvarlig - Sociale Medier og Kommunikation (Barselsvikariat, Deltid)

Ansvarsområder:

Du kommer til at gå forrest på vores profilering og sikre den løbende synlighed, tænke langsigtet og kan få kollegerne med på dine kreative ideer.

  • Administrere og udvikle vores sociale medieprofiler, med hovedfokus på LinkedIn.
  • Udarbejde og opdatere marketingmaterialer som f.eks. brochurer og pressemeddelelser.
  • Planlægge og gennemføre tiltag i samarbejde med dine kolleger, der styrker vores brand og tiltrækker nye kunder.
  • Deltage i sparring med ledelsen for at sikre, at vores marketingindsats understøtter virksomhedens overordnede mål.
  • Arbejde med vores hjemmeside og webshop

 

Lidt om dig:

Du har en relevant uddannelse, der giver dig nogle spidskompetencer, men kan arbejde generelt indenfor marketing. Om du er flexjobber, delvist selvstændig eller har en anden baggrund er ikke afgørende – det vigtigste er at du brænder for B2B-segmentet og har en stærk faglighed.

Du fanger de gode historier på kontoret og omsætter dem til cases eller en god historie med ord og billeder.

 

Kvalifikationer:

  • Erfaring med B2B marketing og kommunikation.
  • Stærke skriftlige evner og erfaring med at skrive til forskellige målgrupper. Flydende og professionel i skriftlig dansk.
  • Grafisk kompetent og måske stærk i eller interesseret for foto og video.
  • Erfaring med LinkedIn og gerne andre sociale medier.
  • Gode samarbejdsevner og evne til at fange budskaber og de gode historier i en travl hverdag.

 

Vi tilbyder:

Et barselsvikariat på ca. 9 måneder, med mulighed for forlængelse. Ansættelse er på ca. 15 timer, hvor arbejdstiden og endeligt timeantal aftales individuelt.

Du får en spændende og varieret stilling i en virksomhed med fokus på bæredygtighed og med gode kolleger som glæder sig til at arbejde sammen med dig på kontoret i Silkeborg.

Du vil få stor indflydelse på opgaverne og din faglighed respekteres og efterspørges.

 

Om os:

Solarpark A/S er en 12 år gammel solcellevirksomhed, der leverer solcelleanlæg til primært danske virksomheder. Fra kontorerne i Silkeborg og Løgumkloster Sønderjylland arbejder vi primært på det danske marked, men har flere internationale leverandører og kunder. Virksomheden forventer vækst i de kommende år og har solide ejere med stor brancheerfaring fra ind- og udland.

 

Ring gerne til direktør, Jacob Engdal på 2035 4165, for at høre nærmere. Samtaler afholdes løbende.



Arbejdstid: Dag

Deltid 10-20 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke