Ny søgning
Region
Kategori
Tandlæge til tandlægevagten i Region Syddanmark, Esbjerg

Tandlæge til tandlægevagten i Region Syddanmark, Esbjerg

Vil du være med til at drive tandlægevagten i Region Syddanmark?

Tandlægevagten i Region Syddanmark søger en erfaren tandlæge til at betjene vores vagtordning i Esbjerg.

Tandlægevagten blev etableret i 2006 og har fungeret siden med ca. 25 klinikassistenter og 15 tandlæger tilknyttet vagtordningen på vores klinikker i Esbjerg, Kolding og Odense.

Vagten yder akut tandlægehjælp til voksne og børn i form af smertebehandling og behandling i forbindelse med mindre tandskader, fyldninger m.v. Vagten skal som udgangspunkt være åben fra kl. 10 til 12 på lørdage, søn- og helligdage samt jule- og nytårsaftensdag. Patienter, der møder op inden for dette tidsrum, skal behandles, så du kan forvente arbejdstid udover åbningstiden.

Vagten i Esbjerg bemandes efter en vagtplan, hvor der på skift er 1 tandlæge og 1 klinikassistent pr. vagt. Der udarbejdes vagtplan for 26 uger ad gangen, så du i god tid kender dine vagter. Der tages hensyn til den enkeltes ønsker ved vagtplanlægningen, og der er desuden mulighed for at bytte vagter personalet imellem.

Der er tale om en deltidsstilling med en ansættelsesnorm på 1 time pr. uge hvilket svarer til ca. én weekendvagt pr. 4. uge.

Ansøgere med erfaring i brug af al dente vil blive foretrukket, og JUS er et krav.

Lønnen er fastlagt i en aftale mellem Tandlægeforeningen og regionen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, herunder arbejdstid og aflønning, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Trine Malling Lungskov på tlf. 29 20 17 90 eller mail tml@rsyd.dk.

Vil du være med til at sikre patienter et tilbud om akut tandbehandling uden for normal kliniktid, hører vi gerne fra dig senest den 4. november 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 46.

Ved ansættelse i Tandlægevagten i Region Syddanmark vil der blive indhentet børneattest.



Arbejdstid: Weekend

Deltid 1-1 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke