Ny søgning
Region
Kategori
Vi søger 3 Serviceassistenter/ufaglært Serviceassistenter (Weekend afløser) til Service Syd, SengeSyd og Patologi i Forsyning & Service, AUH

Vi har en række afsnit forankret i Service Syd på Aarhus Universitetshospital. Kerneopgaven er at levere en kontinuerlig, høj service, der er forankret i samarbejde og høj faglighed til hospitalets afdelinger og altid med patienten i centrum. Vi lægger vægt på at ansætte medarbejdere, der er fleksible, servicemindede, har gode samarbejdsevner og som forstår at se muligheder frem for begrænsninger.

 

Vi søger 3 nye kollegaer med en gennemsnitlig arbejdstid på 5 timer/uge, svarer til en weekendvagt hver 3. weekend, med opstart 1. november 2024 eller hurtigst muligt efter aftale. Vagterne vil hovedsagelig være på sengeafdelingerne. Oplæring og kurser forgår i hverdagene.

 

For stillingerne gælder følgende indhold

  • rengøring i klinikker og sengeafsnit
  • at man har lyst til at varetage patientrelaterede opgaver som lejring og mobilisering samt patienttransporter og A-gas.
  • udføre køkkenopgaver samt serviceopgaver i afsnittet
  • at man er bevidst om de høje krav til hygiejne
  • håndtere en alsidig arbejdsdag med spidsbelastninger
  • håndtere/vurdere de enkelte arbejdsopgaver
  • at man er yderst samarbejdsorienteret
  • at man har en positiv tilgang til udfordringer og forandringer

 

Forventninger til ansøgere

  • at man er serviceminded
  • er moden og klar til et stabilt job
  • gerne kendskab til arbejdsområderne
  • har erfaring med arbejdet med mennesker
  • du skal tage ansvar, være positiv og bidrage til den fælles opgaveløsning og et godt arbejdsmiljø

 

Krav til ansøgere

  • udadvendt
  • sociale kompetencer vægtes højt dels ift. arbejdets karakter dels ift. kolleger
  • kan arbejde selvstændigt, men også i teams, hvor vi har fokus på et godt patientforløb herunder kunne indgå i opgaveløsningen på sengeafdelinger
  • serviceminded
  • yderst mødestabil
  • er fleksibel og omstillingsparat herunder at kunne hjælpe på tværs af afsnit
  • er vant til at betjene pc, smartphones m.m.
  • formår at prioritere opgaverne i pressede situationer
  • Det er et krav, at du taler og skriver et godt dansk (dvs. minimum FVU-dansk - bestået på trin 3), hvilket er nødvendigt for at kunne gennemføre serviceassistentuddannelsen, hvis du ikke allerede er uddannet.

 

Ud over ovenstående forventer vi, at du er indstillet på at både opgaver og arbejdstider kan ændre sig over tid.

 

Vi tilbyder til gengæld

  • gode, engagerede og positive kolleger, som interesserer sig for hinanden
  • et spændende, udfordrende og afvekslende job
  • grundig oplæring
  • et godt og tværfagligt samarbejde med fokus på et velfungerende arbejdsmiljø
  • ud over eget motionsrum har Region Midtjylland også indgået rabataftaler med en række fitnesskæder/-centre for medarbejdere
  • mulighed for leje af ferieboliger i Danmark og Europa
  • gratis deltagelse til et hold på Folkeuniversitetet
  • medlemskab af kunstforeninger 

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må forventes prøvetid de første tre måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

 

Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 44. 

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Koordinator Kamilla på tlf. 2977 8066 eller Funktionsleder Desmond D`Souza (efter den 20.10.2024) på 6114 1743 på hverdage i tidsrummet kl. 08.00 til 12.00.

 

Det med småt:

Ansættelsen sker i henhold til Overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever indgået mellem Danske Regioner, 3F og FOA. Pensionsbidraget indbetales til Pensiondanmark medmindre du skriftligt erklærer over for Aarhus Universitetshospital, at indbetalingen ønskes til PenSam gruppen. For serviceassistenter der har pensionsordning i Pensiondanmark, har 3F forhandlings- og aftaleretten. For serviceassistenter der har pensionsordning i PenSam har FOA forhandlings- og aftaleretten.

Hvis du er under 23 år, sker ansættelsen dog i henhold til Overenskomst vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for rengøringsassistenter.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



Deltid 5-5 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke