Ny søgning
Region
Kategori
Relations skabende pædagog søges til en dreng

Er du stærk i relationer? Kan du skabe en fast struktur og være med til at danne rammerne for en borger med infantil autisme?

Om drengen og opgaven: 
Vi søger en pædagog som vil arbejde 1:1 med en dreng der har infantil autisme. Han har behov for at du skaber en tryg relation og der bliver skabt en fast struktur. Han holder af at være i trampolin park/Airtrix, og ellers kan han godt lige at lege med LEGO, Gaming og dyr. Når man har opbygget den gode relation med ham og vejret er til det, kan han godt lide at komme i svømmehal, forlystelser mm. 

Drengen har en PDA-profil, som betyder at han er meget følsom overfor at der bliver stillet krav og forventninger. Krav kan udløse en ængstelig reaktion hos ham, som kan gøre ham afvisende og modvillig. 

Om dig. 
Du er uddannet pædagog og har god erfaring med borgere eller børn der har autisme. Har du kendskab til PDA-profiler er det en klar fordel. Målet vil være at få ham mere tilbage i skolen. Du er rolig, tålmodig, stabil og har lyst til at indgå i de aktiviteter som han holder af. 

Arbejdstid:
15 timer om ugen. 
Mandag kl. 12-17 
Onsdag kl. 12-17
Fredag kl. 12-17

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk



Arbejdstid: Dag

Deltid 15-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke