Ny søgning
Region
Kategori
Ergo- eller fysioterapeuter til Hjælpemiddelcentret

Er du uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut?
Er du fagligt dygtig, og har du erfaring med hjælpemiddelområdet?

Så er det måske dig, som skal være vores nye kollega.

På Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune stiler vi mod hele tiden at blive dygtigere på hjælpemiddelområdet, og derfor er vi både et videnscenter, en myndighedsenhed og ikke mindst stedet, hvor byens borgere hurtigt får adgang til et relevant hjælpemiddel. Lige nu har vi brug for to nye kollegaer i Hjælpemiddelcentrets afdeling for Myndighed og Udvikling. Det er blandt andet skinne- og proteseområdet, som er centralt for stillingerne.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med bevilling af hjælpemidler og sagsbehandling indenfor skinne- og proteseområdet, og meget gerne praktisk erfaring med kvikservice fra tilsvarende organisationer
  • bliver motiveret af at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer, og du bidrager gavmildt med din viden og din tid til afdelingens opgaver
  • kommunikerer positivt med alle typer af mennesker, så du kan derfor arbejde smidigt sammen med kommunens øvrige ansatte, uanset om de har terapeutbaggrund eller er sagsbehandlere, teknikere, håndværkere eller akademikere
En varieret hverdag, hvor du opbygger ny viden
Hos os får du lov at prøve kræfter med lidt af hvert, og her kan du se, hvad dine arbejdsopgaver typisk vil bestå af

  • § 112-hjælpemiddelsager, herunder skinnesager og ansøgninger om proteser
  • det positive møde med borgere i vores kvikservicetilbud, hvor du behandler sager om simple hjælpemidler, som borger tager med sig hjem efterfølgende
Om os
På Hjælpemiddelcentret er vi ca. 110 ansatte, og vi er en blandet flok af sagsbehandlere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, teknikere, akademikere og lagermedarbejdere, som alle på en eller anden måde arbejder med hjælpemidler og velfærdsteknologi. I Afdeling for Myndighed og Udvikling er vi 30 mennesker med sagsbehandlerbaggrund, terapeutbaggrund og akademikerbaggrund. Hele organisationen er præget af en venlig og imødekommende stemning, og det er vigtigt for os på Hjælpemiddelcentret, at både borgere, kollegaer og samarbejdspartnere føler sig set, mødt og taget hånd om. Du kan læse mere om os her.

Hvis du kan se dig selv i arbejdsopgaverne, og hvis du synes, vores organisation lyder spændende, så send os en ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Den ene stilling er en fast stilling på 12-15 timer om ugen. Den anden stilling er et barselsvikariat på ca. 20 timer om ugen i minimum ni måneder. Vi tilbyder frugtordning, frokostordning, massageordning og træningsfaciliteter samt hjemmearbejde, hvis driftssituationen giver plads til det. Ansættelse og aflønning efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Mere information
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Martin Jonassen på 20 47 55 96 eller udviklingsleder Anne Olesen på 20 55 46 96.

Søg via linket senest torsdag den 31. oktober 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.



Deltid 12-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke