Fra april 2025 til april 2027 har forældrene tilvalgt frokostordning. Så i denne periode søger vi en medarbejder til, at stå for det praktiske i forbindelse med frokostordningen i Sundhøj Børnehus.
Stillingen er på 15 timer om ugen og arbejdstiden vil være ca. kl. 10.30 -13.30 hver dag.
Vi får maden leveret hver dag lige til at serverer for børnene. Du skal hovedsageligt ordne det praktiske i køkkenet, gøre rullevogne klar, opvasken, vasketøj og gerne sammen med nogle børn når det er muligt.
HAR DU …..
Lyst til at være med til at igangsætte vores nye tiltag, frokostordning ?
Overblik og god til at planlægge dine opgaver
Et varmt empatisk nærvær som rummer alle børn ?
Godt humør, let til smil og er god til at kommunikere med børnene
….. Så er det måske dig vi lige står og mangler !
Vi ønsker 1 kollega som:
Har lyst til praktiske opgaver i køkkenet og samtidig have kontakt med børnene hen over opvasken eller andre praktiske opgaver
Anerkender, ser og møder det enkelte barn med fokus på ressourcen
Brænder igennem med energifyldt og varmt engagement, som rammer børn, forældre og kollegaer
OM OS
Sundhøj Børnehus er en del af Øbakkerne som består af 7 Børnehuse, knap 450 børn med familier samt 70 medarbejdere , 7 Pædagogiske teamledere og 1 Dagtilbudsleder
Læs mere på vores hjemmeside HER
Vi er en integreret institution med 2 Børnehuse som ligger på 2 matrikler med kort afstand imellem , vores huse hedder Vindebyhuset og Sundhøj Børnehus , begge huse ligger centralt i Vindeby på Tåsinge.
Vi bor ved den mest fantastiske natur lige uden for døren, vi har både skov, strand og havn som vi ugentlig tager på tur til, indimellem med vores ladcykel. At se Ærøfærgerne sejle forbi her i det sydfynske øhav er noget vi ofte nyder, alt imens der spises madpakker.
I Vindebyhuset er der 35 børnehavebørn og i Sundhøj er der 44 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn samt en samlet personalegruppe på 18 faste medarbejdere. Børnene er inddelt i aldersintegreret børnegrupper med fast personaler tilknyttet.
Vi er to huse med en personalegruppe, vi er et hold, og hjælper hinanden når der er behov for det. Vi holder fælles personalemøder 1 gang om måneden.
Vi vil være kendetegnet ved at være et omsorgsfuldt og rummeligt hus, hvor alle som kommer, oplever sig imødekommet og set. Et sted hvor både børn og voksne føler sig anerkendt for det og dem de er. Derfor vægter vi dialogen højt, og sætter pris på at vi kan udveksle holdninger, synspunkter og tanker med respekt for hinanden.
Vi vægter fællesskabet højt samt relationer og venskaber er vigtige og børn skal have mulighed for at føle sig som en del af fællesskabet. Vi har øje for det enkelte barn og gruppen, tilpasser lege- og læringsmiljøer, så børnene befinder sig i zonen for nærmeste udvikling med mulighed for at opnå følelsen af at mestre.
Dagtilbud faglig kernefortælling
I vores dagtilbud har vi ambitioner på alle børns vegne. Vi går foran, bagved og ved siden af børnene, mens de vokser, leger, lærer og udfolder sig. Her kan børn skabe sig og have en barndom i bevægelse.
Vi har betydning i børns liv. Med afsæt i de voksnes faglige fællesskaber og gode relationer, skaber vi en hverdag, hvor børn og voksne trives.
Den gensidige respekt på tværs af fagligheder og vores åbenhed for nye ideer er grundlaget i det gode arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. På de svære dage rykker vi sammen i bussen.
”Det bedste er, når man har nogen at lege med”. Det synes børnene, og det synes vi voksne også.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Vi vil så gerne høre fra dig
Vil du vide mere om stillingen i Sundhøj Børnehus . Så kontakt Pædagogisk teamleder Nina Sloth Bang-Madsen på tlf: 2948 1758
Ansøgningsfrist er den 6. december 2024
Ansøgningen modtages kun gennem EMPLY og ønskes bilagt dokumentation for uddannelse og arbejde samt telefonnumre og navn på hvor der kan indhentes referencer. Du må meget gerne sende udtalelser og referencer med.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Arbejdstid: Dag
Deltid 15-15 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning