Kan du lide at være aktiv og spille fodbold? Og har du lyst til at give en dreng nogle gode eftermiddagstimer? Så har vi jobbet til dig!
Om opgaven
Vi søger en støtteperson til en glad og initiativrig dreng på 9 år, der elsker at være aktiv og social. Han har mange gode ideer, som gør ham spændende at være sammen med, men han kan have brug for støtte til at finde balancen i leg og sociale situationer. Drengen er diagnosticeret med ADHD. Han har et reduceret skoleskema og venter på et nyt skoletilbud.
Når du henter drengen fra skole, er din opgave at hjælpe ham med at lande godt efter skoledagen og bruge tiden på aktiviteter, der bringer glæde og ro, indtil familien tager over kl. 16.30. Drengen er især glad for aktiviteter som fodbold, tennis og tid i haven.
Om dig
Vi leder efter dig, der har lyst til at være aktiv og skabe en tryg ramme for drengen. Du behøver ikke en specifik uddannelse, men det vigtige er, at du er nærværende, rummelig og tålmodig og har overskud og lyst til at gå ind i drengens interesser.
Har du bil og kørekort, er det en fordel.
Arbejdstid
- Faste dage: Tirsdag og onsdag kl. 11.30-16.30 (10 timer ugentligt).
- Mulighed for ekstra vagter efter aftale med familie
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Deltid 10-15 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning