Ny søgning
Region
Kategori
Sød og omsorgsfuld hjælper med computerskills søges til 12-årig dreng

Har du erfaring med at arbejde med børn eller unge med særlige behov? Er du god til at skabe en tryg ramme, og kan du lide at game? Så er du måske den, vi søger!

Om opgaven

Stillingen er hos en sød og kærlig dreng på 12 år. Han er en dreng, der er glad for humor, at spille på computer og gå på små ture fx til en legeplads. Han har autisme og bliver hurtigt udtrættet. Han har det allerbedst med forudsigelighed og at tingene er som de plejer. 

Opgaven er at støtte drengen i hans hverdag. Her hjælper du drengen med at læse, går en lille tur, leger i haven eller spiller på computer eller IPad. Drengen har brug for, at du guider og støtter ham i de praktiske ting I skal, og at du hjælper ham med at skabe struktur og faste rammer omkring ham.  

Vær opmærksom på at der er kat i hjemmet. 

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, og du har kendskab til autisme. 

Som menneske er du rolig, og du kan være en god voksenstøtte for drengen. Det er en fordel hvis du deler drengens interesse for computere og gaming. 

Arbejdstid

Stillingen er på 18 timer om måneden. Arbejdstiden ligger:

Onsdag kl. 16.30 – 18.30

Hver anden lørdag eller søndag kl. 10.00 – 16.00.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 174213

Arbejdstid: Dag

2-8 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning