Ny søgning
Region
Kategori
Rolig og nærværende hjælper søges til 8-årige dreng

Vil du gøre en forskel for en 8-årig dreng, der har brug for ro og nærvær efter skole? Har du erfaring med børn og lyst til at skabe en tryg hverdag for et barn med autisme og ADHD? Så er det måske dig, vi søger!

Om opgaven

Du skal være sammen med en 8-årig dreng, som har brug for ro, forudsigelighed og nærvær, når han kommer hjem fra skole. Han er en sød og videbegærlig dreng, der elsker at fordybe sig i computerspil – især Minecraft og andre spil på iPad og PC. Det er her, han finder glæde og ro, og du vil ofte kunne deltage i disse aktiviteter eller blot være til stede i stilhed sammen med ham.

Drengen er diagnosticeret autisme og ADHD, hvilket betyder, at han hurtigt kan blive træt og overstimuleret efter en lang dag. Han er særligt sensitiv over for larm og mange sanseindtryk, og han har derfor brug for en stabil og tålmodig voksen, der kan møde ham med forståelse og respekt.

Din opgave bliver at skabe en tryg og rolig eftermiddag, tilpasset hans dagsform. Det indebærer både samvær gennem fælles aktiviteter og støtte til toiletbesøg og basale behov. Du bliver en vigtig person i en sårbar del af hans dag – overgangen fra skole til hjem.

Om dig

Vi leder efter en person, der:

  • Har erfaring med at arbejde med børn – gerne med særlige behov
  • Er tålmodig, rolig og god til at skabe trygge relationer
  • Trives med at arbejde 1:1 med et barn og kan skabe nærvær i små øjeblikke
  • Har kendskab til autisme og/eller ADHD (det er en fordel, men ikke et krav)
  • Ikke nødvendigvis er faglært – det vigtigste er, at du har lyst, overskud og forståelse

Arbejdstid

Stillingen er på 8 timer om ugen. Arbejdstiden ligger: 

Lige uger:

  • Mandag – torsdag kl. 13.45 – 15.45

Ulige uger:

  • Mandag, onsdag – fredag kl. 13.45 – 15.45

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 174532

Arbejdstid: Dag

8-8 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning