Koordinator af demokratiindsatsen på UngTårnby
Brænder du for unges engagement og demokratiske indflydelse? Vil du være med til at udvikle og styrke unges demokratiske selvtillid? Så er du muligvis den, vi er på udkig efter!
UngTårnby søger en koordinator med særligt fokus på ungedemokrati og ungeinddragelse. Arbejdsopgaverne er fordelt mellem opgaver relateret til ungerådet, fælles elevråd, ungedemokrati samt generelle koordinationsopgaver i Ungdomsskolen. Du skal gerne have erfaring med at facilitere inddragelses- og demokratiske processer for og med unge. Som koordinator skal du være med til at skabe de bedste rammer for, at de unge gennem praksiserfaring får demokratisk selvtillid til at tage aktivt del i det omkringliggende samfund. Du bliver en del af Ungdomsskolens indsats med demokratiarbejde, som bl.a. varetager ungerådet, koordinerer demokratiforløb for udskolingen, faciliterer ung til ung events og workshops i fritiden med mere.
Hvem er vi?
UngTårnby arbejder med skoletilbud, fritidstilbud og aktiviteter, der skal understøtte de unge i deres personlige, sociale og faglige trivsel og udvikling. Som ansat i ungdomsskolen har man kollegaer, som på forskellig vis og med stort engagement bidrager til at skabe de bedst mulige fritidstilbud og uddannelsesmuligheder for unge i kommunen. Formålet med ungerådet er at sikre, at unge har indflydelse på udviklingen i Tårnby Kommune, får indblik i den demokratiske proces og medbestemmelse i lokalområdet. Igennem demokrati- og inddragelsesforløb både i skole og fritid, træner vi unges handlekompetence og motiverer til aktivt medborgerskab. Vores mål er at give unge en stemme, når der træffes beslutninger, som vedrører deres fremtid.
Som koordinator bliver du organisatorisk placeret i ungdomsskolen, der bl.a. varetager fritidsundervisning, folkeskolesamarbejder, fritidsjobindsatser og en række indsatser med fokus på ungedemokrati og ungedrevne initiativer.
Arbejdsopgaver kan bl.a. være-
Planlægning og facilitering af ungerådsmøder, workshops og events
-
Løbende dialog og relationsarbejde med ungerådsmedlemmerne
-
Koordination med interne og eksterne samarbejdspartnere
-
Vedligeholdelse af ungerådets digitale kommunikation
-
Rekruttering af kandidater til ungerådet
-
Understøttelse af folkeskolernes elevråd og demokratiprojekter
-
Samarbejde med ungdomsklubberne i Tårnby Kommune
-
Udarbejdelse af ansøgninger til Erasmus+
-
Andre ad hoc-projekter, administrations- og udviklingsopgaver i Ungdomsskole
Vi leder efter en der har:
-
Erfaring med at motivere og engagere frivillige unge
-
Erfaring med projekter, hvor de unges viden og ideer aktivt bliver bragt i spil
-
En relevant uddannelse
-
God til at danne relationer med unge
-
Kan arbejde selvstændigt og selv skabe projekter fra bunden
-
Erfaring med projektledelse, koordinering og kommunikation
-
Erfaring fra eller kendskab til politisk styrede organisationer
Vi prioriterer ansøgere, der har erfaring med at arbejde med ungeinddragelse og demokrati fra et ungeråd, frivilliggruppe eller lignende, samt ansøgere med netværk indenfor ungeområdet. Der vil løbende komme nye opgaver til, så du skal trives med at navigere mellem mange forskellige typer arbejdsopgaver. Da flere opgaver udføres sammen og med unge, vil en del arbejde ligge uden for normal arbejdstid, og arbejdstiden varierer fra uge til uge. Der er tale om en fleksibel stilling, hvor hjemmearbejdsdage også er mulige. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt i forhold til dine projekter, dog vil du altid have mulighed for sparring med kollegaer og nærmeste leder.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 15 timer ugentligt med ønsket ansættelse den 1. august eller snarest derefter.
Yderligere information
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Magnus Petersen på mapet01@taarnby.dk eller 32501751.
Ansøgningsfrist fredag d. 16. maj 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 21.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet efter forhandling. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
10-15 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning