Ny søgning
Region
Kategori
Kirkesanger ved Andst Kirke, Andst Sogn

En stilling som kirkesanger ved Andst Kirke er ledig pr. 1. august 2025 eller snarest muligt.

Stillingen er på ca. 8-10 timer pr. uge (afhængig af indhold). Der er to friweekender i kvartalet.
Stillingen kan eventuelt deles mellem 2 personer.

Andst Sogn har ca. 1500 indbyggere og 4 ansatte (kirkesanger, organist, graver og gravermedhjælper). Sognet er kendetegnet som en landsbykirke, god stabil kirkegang med koncerter og andre arrangementer.

Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:

-        Sangledsagelse, ind- og udgangsbøn til gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger, herunder vielser, begravelser, dåb m.v.

-        Deltagelse i og evt. planlægge kirkekoncert, salmesangsaftner, musikgudstjenester o.lign. i samarbejde med præst, organist og menighedsråd.

-        Evt./gerne babysalmesang og musikalsk legestue med dagplejemødre.

-        Evt. andre nye tiltag.

Vi tilbyder:

-        Et åbent og positivt samarbejde,

-        Vide rammer for musikalsk udfoldelse.


Vi forventer, at du:

-        Har en god sangstemme og har en bred musikalsk interesse

-        Har gode samarbejdsevner og bidrager posititvt til arbejdsfællesskabet

-        Er loyal, engageret og fleksibel (aftenarbejde kan forekomme)

-        Er åben for alternative gudstjenester.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10- Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Ansættelse sker ved Andst Sogns Menighedsråd beliggende Vestergyden 16, Andst, 6600 Vejen.


Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,66 – 460.707,84 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770 (nutidskroner).

OK tillæg på kr. 1.048,13 pr. år (nutidskroner).

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Menighedsrådets forslag til lønniveau ved en ansættelse på 10 timer er kr. 7.280,83 (nutidskroner) + rådighedsbeløb og OK tillæg. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson, Birthe Boye Petersen, tlf. 29 64 35 29 / mail: 8937fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Birthe Boye Petersen, Koldingvej 42, Andst, 6600 Vejen eller på mail til 8937fortrolig@sogn.dk

Ansøgning med relevante bilag skal være menighedsrådet i hænde senest torsdag, den 5. juni 2025.

Ansættelsessamtaler og prøvesang forventes afholdt torsdag, den 12. juni 2025 fra kl. 17.00.

Menighedsrådet kan oplyse, at der må ventes indhentet referencer, og at der indhentes børneattest ved ansættelsen.



Arbejdstid: Dag, Weekend

7-10 timer

Alle detaljer om jobbet





Tilbage til søgning