Ny søgning
Region
Kategori
Køkkenmedhjælper til Børnehuset Bison

Børnehuset Bison søger køkkenmedhjælper som brænder for det travle liv i et køkken

Drømmer du om at blive en del af et aktivt børnehus i dejlige Gl. Rye med ca. 150 børn og voksne? Kan du have mange bolde i luften og være en inspirerende samarbejdspartner for vores kok – og har du lyst til at have glade og videbegærlige børn omkring dig - Så kan du blive vores nye kollega.

Børnehuset Bison søger en køkkenmedhjælper som skal hjælpe vores dygtige kok med praktiske opgaver i og omkring køkkenet. Der vil være mulighed for at kombinere stillingen med medhjælpertimer i huset.

Køkkenmedhjælperstillingen er på 15 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. august 2025. Medhjælpertimerne er til forhandling.

Børnehuset Bison er en kommunal daginstitution med børn i alderen 0-6 år. Vi er flyttet i et nybygget hus med tilhørende super flot industrikøkken og har den 1. 2. 2025 startet fuldkostordning, hvor der serveres mad tre gange dagligt, og her har vores køkkenhold en vigtig rolle hver dag, da de skal sørge for alle måltider til vores sultne børn og personale.

Hos os bliver økologi og bæredygtighed medtænkt ligesom vi spiser efter årstiderne, spiser dansk så vidt muligt ligesom vi sørger for et minimum af madspild. Vi står grundlæggende på principperne for sund og klimavenlig kost når vi sammensætter menuplanen. Standarden i vores køkken er høj og maden bliver hvor det er muligt lavet fra bunden.

Derfor søger vi en køkkenmedhjælper som
  • kan indgå i samarbejde med både køkkenpersonale og det øvrige personale
  • kan indgå i alle de praktiske opgaver der skal til, for at få køkkenet til at fungere optimalt.
  • har en positiv tilgang til arbejdet
  • er åben overfor børnenes initiativer – fx egen køkkenhave
  • har hygiejnebevis eller har lyst til at tage et hygiejnekursus ved opstart

Vi kan tilbyde
  • et hus med sprudlende og glade børn
  • en engageret, åben og inkluderende medarbejdergruppe
  • en arbejdsplads hvor der er højt til loftet og hvor forskellighed ses som en styrke.

Dine opgaver vil være alsidige
  • Praktiske opgaver ift. den daglige madlavning
  • Anretning af mad på rulleborde
  • Opvask
  • Holde rent i køkkenet
  • Modtage og sætte varer på plads
  • Køre mad i trækvogn til vores udegruppe

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 15 timer om ugen med ansættelse pr. 1. august 2025.
Skriv gerne i ansøgningen, hvis du også ønsker timer som pædagogmedhjælper.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist
16. juni 2025 kl. 12.00.
Der afholdes løbende samtaler eller senest den 24. juni fra kl. 13.00.

Yderligere information
fås ved henvendelse til Leder af Børnehuset Bison Annette Baand tpå telefon 40 24 28 42 eller mail: Annette.Baand@skanderborg.dk
Du er velkommen til at komme på besøg.

Kan du se dig selv i ovenstående og i arbejdet med målgruppen? Så er det med al sandsynlighed lige præcis dig vi mangler! Vi opfordrer alle der kan se sig i ovenstående til at søge.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 



15-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning