Ny søgning
Region
Kategori
Barselsvikar til Herfølge Skoles SFO

Vi søger en engageret og dygtig pædagog eller pædagogmedhjælper til en barselsvikarstilling på 25 timer om ugen. Stillingen er tidsbegrænset og placeret primært i afdelingen med børn fra 0. til 3. klasse.

Brænder du for at udvikle de bedst mulige rammer for børns trivsel og læring og er du motiveret og klar til at være en del af vores engagerede team, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Du vil være en del af SFO’ens daglige pædagogiske virke, som tager udgangspunkt i at skabe gode relationer. Kreativitet, fællesskab, fysisk aktivitet og socialt samspil er centrale elementer i vores praksis.

Vi forventer at du:

  • Er en tydelig voksen, der kan sikre trivsel og udvikling
  • Er anerkendende, nærværende og ansvarsbevidst
  • Er stærk i relationer til både børn og voksne
  • Er fleksibel og omstillingsparat i forhold til de pædagogiske opgaver
  • Er initiativrig og god til at igangsætte aktiviteter, hvor børnenes behov og ønsker er i centrum.
  • Er mødestabil

Om Herfølge Skoles SFO

Herfølge Skoles SFO er en integreret del af Herfølge Skole. Vi arbejder ud fra et inkluderende og anerkendende børnesyn. Vores personalegruppe består af 12 medarbejdere, fordelt på to afdelinger: SFOI (0.-3. klasse) og SFOII (4.-7. klasse), samt Juniorklub og Ungdomsklub.

Vores SFO er et dynamisk og inspirerende sted, hvor vi tilbyder nye oplevelser, udfordringer og læringsmuligheder. Vi har som mål at styrke børn og unges selvværd, vovemod og sociale trivsel.

Vi arbejder målrettet på at skabe et trygt og udfordrende miljø, hvor børns trivsel og udvikling er i centrum. Vores hverdag er fyldt med pædagogiske glæder gennem kreative aktiviteter, sport og leg, baseret på børnenes interesser og ideer. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig mødt af nærværende og engagerede voksne, hvor alle børn føler sig velkomne og værdsatte.

Ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk



20-25 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning