Har du erfaring med autisme? Og er du glad for leg, bevægelse og aktiviteter i børnehøjde? Så læs mere her!
Om opgaven
En aktiv og nysgerrig dreng på 7 år fra Store Merløse søger dig, som vil være med til at skabe trygge og sjove stunder sammen med ham. Han elsker at være udenfor – især når det indebærer cykelture, trampolinspring eller at hamre søm i træ. Indendørs er han glad for LEGO, tegning og kuglebaner – og han har en stor kærlighed til sine to kaniner.
Drengen har infantil autisme og har brug for tæt guidning, støtte og forudsigelighed. Han profiterer af rolige voksne, der kan skabe struktur i de fælles aktiviteter.
Om dig
Du har erfaring med autisme og er vant til at skabe struktur og ro i samspillet med børn. Du tager initiativ til aktiviteter og møder barnet i det, der optager ham.
Du er en aktiv person, der trives med leg og bevægelse og kan skabe trygge rammer, også når situationerne bliver uforudsigelige.
Om du er pædagog eller ufaglært med relevant erfaring, er ikke afgørende – vigtigst er, at du har lyst til opgaven og kan være en stabil voksen for barnet.
Arbejdstid
Stillingen er på 6 timer om ugen. Timerne fordeles med ca. to vagter af tre timer – enten hverdage efter kl. 15.00/16.00 (undtagen tirsdage) eller i weekenden.
Vagterne planlægges i samarbejde med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 176309
Arbejdstid: Dag
6-6 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning