Ny søgning
Region
Kategori
Skab ro og gode svømmeture for 5-årig pige

Har du erfaring med autisme og lyst til at skabe trygge og meningsfulde stunder for en energifyldt og nysgerrig pige, der elsker at komme i svømmehallen?

Om opgaven

En livlig og nysgerrig 5-årig pige på Frederiksberg søger en støtteperson, der kan give hende ro og nærvær i hverdagen. Hun holder særligt af ture i svømmehallen, men nyder også hyggelige aktiviteter i hjemmet og små udflugter i nærområdet. I kan fx benytte familiens ladcykel til ture ud i det blå.

Pigen er normalt begavet med et alderssvarende sprog, men kan fremstå styrende og har udfordringer med at aflæse andres grænser. Hun har tendens til høj stemmeføring og fysisk uro, og kan reagere udadreagerende ved skift og krav. Derudover kan mange sanseindtryk hurtigt dræne hende for energi, og derfor har hun brug for en tryg, rolig og forudsigelig ramme.

Din rolle som støtteperson bliver at skabe struktur og ro, kommunikere klart og sætte venlige, tydelige og faste grænser.

Om dig
Du er tålmodig, rolig og god til at skabe overskuelige rammer. Erfaring med børn med autisme eller lignende udfordringer er en fordel, men vigtigst er, at du kan møde barnet med forståelse og tydelighed.

Arbejdstid
Stillingen er på 12 timer om måneden. Timerne kan eksempelvis placeres som en fast mandag kl. 14.00–17.00, men den endelige planlægning aftales med familien.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 176733

Arbejdstid: Dag

3-3 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning