CareCompagniet søger Ukrainsktalende Kontaktperson
Har du lyst til at gøre en forskel for familier og unge med ukrainsk baggrund, der har brug for støtte til at genskabe balancen i deres hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger Ukrainsktalende Kontaktpersoner til hovedstadsområdet.
CareCompagniet er en privat, social organisation, der arbejder tæt sammen med offentlige myndigheder. Vi har mange års erfaring på socialområdet og samarbejder med kommuner på tværs af landet.
Som socialkonsulent hos os vil du have stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde i dialog med de familier, du støtter.
Vi søger en kollega, der:
- Taler og forstår ukrainsk.
- Har relevant teoretisk viden inden for socialt arbejde.
- Har erfaring med at arbejde med flygningefamilier og unge.
- Kan tænke kreativt og finde løsninger, der passer til situationen.
- Arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt.
- Udviser empati, forståelse og handlekraft.
- Kan bruge digitale værktøjer, der sikrer systematisk og effektiv dokumentation af vores indsatser.
Vi tilbyder:
- Et meningsfyldt arbejde, hvor du gør en forskel for unge og familier i svære livssituationer.
- Stor grad af indflydelse på din arbejdsdag.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Udfordrende og spændende opgaver med ansvar.
Hos CareCompagniet vægter vi vores værdier højt:
Medansvar, nærvær, troværdighed, gennemsigtighed, udvikling og resultater er grundstenene i vores arbejde og kultur.
Ansøgning:
Kan du se dig selv i vores værdier, og har stillingen vakt din interesse? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsmodul på https://carecompagniet.dk/job/. Du finder modulet nederst på siden, når du klikker på linket.
Bemærk:
- Ansøgningen skal vedhæftes et profilbillede for at blive behandlet.
- Når ansøgningen er sendt, vil du se en bekræftelse på hjemmesiden. Der sendes ikke en bekræftelse via e-mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på info@carecompagniet.dk.
Arbejdstid: Dag, Aften, Weekend
10-20 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning