Vi søger lige nu en servicemedarbejder 10 timer om ugen til vores nye matrikel på Havnevej i Roskilde hvor STIME-teamet og Det selvmordsforebyggende team i Børne- og ungdomspsykiatrien holder til.
Så er du serviceminded og kan godt lide praktiske opgaver men søger kun et arbejde på 10 timer om ugen, så er dette måske noget for dig? Vi tænker, at du kunne være tilkendt flexjob, have lyst til at supplere din nuværende indtægt eller bare ønsker at arbejde få timer. Vi forestiller os at de 10 timer fordeler sig på tirsdag og onsdag, hvor vi oftest afholder vores kurser. Dette kan dog variere.
Om os:
Vi er Bakkehuset, en del af Børne- og Ungdomspsykiatrien, som indtil 2024 primært har huset et subakut team, som tilbyder specialiserede forløb til familier, der har haft kontakt med vores psykiatriske skadestue, men som ikke er blevet indlagt. Inden for de seneste år, er vi dog vokset. Først er et lille STIME-team på 6 personer kommet til. De har ansvaret for regionens tilbud om undervisning, supervision og rådgivning til kommunale medarbejdere til den lettilgængelige behandlingsopgave. Og senest er Klinik for selvmordsforebyggelse blevet etableret med yderligere 3 – 4 medarbejdere, som skal tilbyde behandlingsforløb til børn og unge med selvmordsadfærd samt deres familier. Fordi vi er vokset, er hhv. STIME og Klinik for Selvmordsforebyggelse nu flyttet til en ny matrikel på Havnevej 3, og vi har derfor brug for en medarbejder, der kan hjælpe os med praktiske opgaver det nye sted – især i forbindelse med afholdelse af undervisning og supervision for kommunale medarbejder.
Dine primære opgaver vil være:
- Anrette og afrydde forplejning ved heldagskurser for ca. 25 personer og eksterne supervisionsgrupper på ca. 8 personer
- Brygge kaffe
- Hente forplejning i tilstødende kantine på Smedegade (kørekort er derfor et krav)
- Tørre borde af og holde orden i fællesområder
- Rense kaffemaskinen/kaffeautomat
- Håndtere printeropgaver
- Holde venteværelset pænt og indbydende for patienter og medarbejdere
Vi forventer, at du:
- Er fleksibel, selvstændig og har en positiv indstilling
- Har kørekort
- Er serviceminded
- Det er en fordel hvis du har erfaring med eller lyst til at lære mere om administrative opgaver inden for sundhedsområdet
- Kan arbejde struktureret og overholde aftaler
Vi tilbyder:
- Et vigtigt job i en specialiseret og meningsfuld organisation
- God oplæring og støtte i opgaverne
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
- Stor fleksibilitet i mødetid i uger uden undervisning
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Marie Asserhøj, 2547 0541 eller administrativ medarbejder i STIME Mette Foged på 2137 2742.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er tidsbegrænset til et år. Vi forventer, at der kan blive tale om forlængelse, men kan desværre ikke give garanti.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for evt. uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: D. 17. februar 2026.
Ansættelsessamtaler Afholdes i starten af uge 9.
Opstart: Hurtigst muligt eller efter aftale.
”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
1-21 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning


