Ny søgning
Region
Kategori
Barselsvikariat: Faaborg-Midtfyn Musikskole søger en underviser til klaver, musik og bevægelse & musikalsk værksted

Faaborg-Midtfyn Musikskole søger en engageret og dygtig underviser til en alsidig undervisningsstilling på 22,5 timer pr. uge med opstart 1. maj 2026. Undervisningen er fordelt på 4 dage (mandag, tirsdag, onsdag og torsdag). Som underviser hos os vil du blive en del af et kreativt og inspirerende undervisningsmiljø, hvor du vil undervise i klaver, musik og bevægelse & musikalsk værksted. Stillingen er et barselsvikariat og det er muligt både at søge hele eller dele af stillingen. Undervisningen foregår:
  • mandag kl. 12:35-13:50 i Ryslinge
  • tirsdag kl. 12:15-15:50 i Brobyområdet
  • onsdag kl. 12:00-16:35 i Ferritslev og Ryslinge
  • torsdag kl. 12:50-16:50 i Faaborg
Faaborg-Midtfyn Musikskole er en arbejdsplads med fokus på medarbejdertrivsel, faglig udvikling samt, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Faaborg-Midtfyn Musikskole er en musikskole med undervisning i egne lokaler i Ringe, Årslev og Faaborg samt decentral undervisning på mange af kommunens skoler og institutioner. Musikskolen har ca. 35 undervisere samt en musikskoleleder, en souschef og en sekretær. Du vil indgå i musikskolens lærerteam hvor kompetenceudvikling, sparring og trivsel er i fokus.
Dine primære opgaver vil være undervisning i:
  • musik og bevægelse: Tilbud for 0. klasse, hvor fokus er på at skabe musikalske og bevægelsesmæssige aktiviteter, der stimulerer børnenes motorik og musikalske forståelse som f.eks. puls, rytme, tempo, dynamik og klang i en legende tilgang.
  • Musikalsk værksted:  Tilbud til 1. klasse. En fortsættelse af musik og bevægelse med større fokus på instrumenter og stadig med en legende og motorisk tilgang.
  • Instrumentalundervisning: soloundervisning i klaver, tilpasset elevernes niveau og udvikling.

Herudover vil der være deltagelse i personalemøder, arrangementer og koncerter. Disse kan være placeret på andre dage end undervisningsdagene.
Vi forventer, at du:
  • har relevant uddannelse
  • Har erfaring med at undervise børnehold (0. og 1. klasse) samt i instrumentalundervisning på mange niveauer.
  • Er i stand til at tilrettelægge undervisningen, så den er både lærerig og inspirerende for eleverne.
  • Er engageret og kan skabe en tryg og kreativ undervisningsatmosfære, hvor eleverne føler sig set og hørt.

Du får:
  • En spændende og varieret stilling med mulighed for faglig udvikling samt høj grad af selvbestemmelse
  • 35 kollegaer og et positivt og støttende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • En varieret hverdag
  • Unik mulighed for at præge stillingen
  • Gode rammevilkår og udpræget stor indflydelse på egen hverdag
  • Lydhør ledelse, der sparrer, støtter og udfordrer
  • Vide rammer for at afprøve nye ideer
  • Løn efter kvalifikationer og anciennitet

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem fagforeningen Musiker og Musikunderviser (MM) og Faaborg-Midtfyn Kommune
Forventet tiltrædelse den 1. maj 2026
Stillingsbetegnelse: Musikskolelærer
Stillingskategori: (MM)
Arbejdstid: 22,5 timer pr. uge
Arbejdssted: Faaborg-Midtfyn Musikskole, Centrumpladsen 6b, 5750 Ringe
Arbejdstid: Deltid

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Musikskoleleder Jakob Popp Riis Hansen på tlf. 72532169.

Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest søndag 22.03.2026 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt uge 15
Tilbydes du stillingen, skal du kunne fremvise tilfredsstillende straffeattest. Vi forventer også, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune. Det er muligt at låne kommunebiler for at komme rundt.

Vi anvender referencer i rekrutteringsprocessen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer som vi må kontakte. I forbindelse med referenceindhentning vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. 

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Om os
Faaborg-Midtfyn Musikskole er organisatorisk placeret under By, Land og Kultur og indgår i tæt samarbejde med folkeskolerne, daginstitutionerne samt foreningslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor faglighed, højt humør og udvikling er i højsædet.

Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve – sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted (Link) som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.
 



Arbejdstid: Dag

22-22 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning