Taastrup Nykirke søger en engageret og kreativ medarbejder
Brænder du for musik, fællesskab og de allerførste møder mellem kirke, barn og forældre? Taastrup Nykirke søger en kirke- og kulturmedarbejder med særligt ansvar for babysalmesang.
Om stillingen
Stillingen har babysalmesang som kerneopgave. Du bliver ansvarlig for at planlægge, gennemføre og videreudvikle vores babysalmesangstilbud i tæt samarbejde med kirkens øvrige personale. Derudover kan stillingen indeholde nogle af flg. opgaver: ungdomskor, børnegudstjenester, medhjælp ved minikonfirmand- og konfirmandundervisning.
Arbejdstiden er fleksibel og vil ligge både på hverdage og enkelte aftener/weekender.
Dine primære opgaver
Planlægning og afholdelse af babysalmesangforløb
Skabelse af trygge, nærværende og musikalske rammer for babyer og forældre
Kontakt og kommunikation med familier – også via sociale medier og kirkens kanaler
Medvirken ved familie- og børnegudstjenester
Deltagelse i planlægning og afvikling af kulturelle arrangementer i kirken
Vi forestiller os, at du
Har musikalsk erfaring og glæde ved sang og bevægelse
Har interesse for børne-/ungdomskor
Har erfaring med eller interesse for arbejdet med babyer og småbørnsfamilier
Er relationsstærk, imødekommende og god til at skabe fællesskab
Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tværfagligt samarbejde
Har forståelse for og lyst til at arbejde i en folkekirkelig kontekst
Relevant uddannelse er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er dine kompetencer, dit engagement og din personlighed.
Vi tilbyder
En meningsfuld stilling i et levende sogn med stort fokus på fællesskab
Gode kolleger og et tæt samarbejde med kirkens øvrige personale
Mulighed for at præge og udvikle babysalmesang og andre kulturtiltag
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Om Taastrup Nykirke
Taastrup Nykirke er beliggende på Taastrup Hovedgade 34, 2630 Taastrup, beliggende i et aktivt sogn med mange børne- og familieaktiviteter. Vi lægger vægt på nærvær, åbenhed og et inkluderende kirkeliv, hvor der er plads til både tro, tvivl og fællesskab.
Ansættelsesbetingelser
Ansættelse sker ved Taastrup Nykirke Sogns Menighedsråd, beliggende Taastrup Hovedgade 34, 2630 Taastrup med tilhørende kontorer/lokaler på Birkedalsvej 2, 2630 Taastrup
Ansættelsen vil være på 12 timer pr. uge og omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.
Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 343.808,19 kr. 433.852,69 kr.(nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 360.179,24 kr. –491.153,84 kr. (nutidskroner).
Der er ikke knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen.
OK-24 tillæg på 3.584,99 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn og OK-tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til på nedenstående telefonnumre:
Personaleansvarlig Mikael Emanuel, tlf. 22340434
Formand Jørgen Beiter, tlf. 20851511
Kordegn Mona Westh, tlf. 70 10 02 16 (tast 2)
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Taastrup Nykirke Sogns Menighedsråd, Birkedalsvej 2, 2630 Taastrup eller på mail til 7153fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 6. marts.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 11.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.”
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdstid: Dag, Weekend
12-12 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning







