Kom og gør en forskel for beboerne på Rugmarken, hvor vi søger vikarer til dag-, aften-, nat- og weekendarbejde. Du skal kunne starte i maj/juni og der vil være mulighed for at blive fast tilknyttet som vikar. Særligt hører vi gerne fra dig, hvis du kan vikariere i ugerne 28 – 35 grundet ferieafvikling.
Om jobbet og opgaverneI Bofællesskabet Rugmarken bor 14 voksne beboere med individuelle behov for støtte, pleje og omsorg i deres dagligdag. Mange har brug for støtte til at skabe og opretholde daglig struktur og gennemføre praktiske og personlige opgaver. Beboerne er fra 28 til 39 år og har både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Vores kerneopgave er bl.a. at sikre at beboernes støtte tilrettelægges ud fra individuelle mål og perspektiver på, hvad der indgår i en meningsfuld hverdag.
Vi søger faste og timelønnede vikarer, der særligt kan træde til hen over sommerperioden, men der vil også være mulighed for at blive fast tilknyttet som vikar på Rugmarken. Erfaring er en fordel – men det vigtigste er din tilgang og dit engagement.
I en opstartsperiode får du oplæring og derved kendskab til hvilke praktiske opgaver samt hvilke støttebehov du skal kunne varetage.
Opgaverne i dag- og aftentimerne indebærer bl.a.:
- Støtte og hjælp til personlig pleje.
- Sundhedsfaglige opgaver.
- Støtte beboerne i den daglige struktur.
Opgaverne som vågen nattevagt indebærer bl.a.:
- Tilsyn med beboerne.
- Lettere rengøringsopgaver.
- Madpakkesmøring.
- Hjælp med morgenstrukturen mandag morgen ved borger.
Tidsrummene for vagterne kan variere, men som udgangspunkt skal man kunne arbejde i tidsrummene> Kl. 6.30 til kl. 15.00 (morgenvagt) - Kl. 14.45 til kl. 23.00 (dagvagt) - Kl. 22.45 til kl. 7.45 (nattevagt).
Vores forventninger til digVi søger dig der:
- Er omsorgsfuld, har menneskelig indsigt og er god til at skabe relationer.
- Har talent for at samarbejde om opgaveløsningen.
- Kan arbejde struktureret.
- Er ansvarsbevidst og stabil i forhold til fremmøde.
- Har en tydelig kommunikation i skrift og tale.
- Vi er en flok engagerede kollegaer med et godt fællesskab.
- Vi prioriterer en kultur, hvor vores indsatser skal give mening.
- Vi prioriterer sparring, refleksion og udvikling højt, så du får mulighed for at styrke dine kompetencer.
- Vi arbejder ud fra klare værdier.
Du kommer desuden til at indgå i en velfungerende personalegruppe, der består af medarbejdere med forskellige fagligheder og kompetencer.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål eller ønsker en uddybning så er du velkommen til at kontakte facilitator Linda Frank Warming på mail linda.f.warming@hedensted.dk / tlf. 23 82 96 75 eller leder Eva Riber Thomsen på mail eva.r.thomsen@hedensted.dk / tlf. 21 63 09 43.
AnsøgningSend din ansøgning, CV og eventuelle referencer. Du er meget velkommen til også at vedlægge relevante referencer.
Vi holder løbende samtaler, og når stillingen er besat bliver opslaget fjernet..
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om osLæs mere om bofællesskabet Rugmarken på vores hjemmeside Bofællesskabet Rugmarken | Hedensted Kommune
Arbejdstid: Dag
15-30 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning

