Familiebehandlere med flersprogede kompetencer søges til MD Partner
Om MD Partner
MD Partners vision er at være en betroet samarbejdspartner for kommuner og rådgivere, kendt for vores ærlige, faglige og respektfulde tilgang til hver enkelt sag. Vi stræber efter at være fleksible og lydhøre over for familiens behov og arbejder målrettet med at skabe varige forandringer for familier i udsatte positioner.
Gennem stærke relationer og et engageret samarbejde ønsker vi at gøre en forskel for de mennesker og familier, vi arbejder med. Vi tror på, at ærlighed, ydmyghed og respekt er fundamentet for stærke samarbejder – både internt og eksternt – og vi arbejder tværfagligt for at skabe trygge rammer og nye muligheder for de familier vi møder.
Du bliver en del af et engageret team af freelancere med mange forskellige og spændende fagligheder. Arbejdsopgaverne er samtale- og behandlingsforløb med familier i udsatte positioner enten individuelt eller med hele familien. Vi forestiller os at du enten ønsker freelance opgaver som supplement til dit primære erhverv, eller at din virksomhed ønsker en samarbejdspartner.
Vi søger familiebehandlere, som udover deres faglige kompetencer også behersker et eller flere andre sprog, eksempelvis kurdisk, tyrkisk, ukrainsk, arabisk eller andre relevante sprog.
Vi oplever et stigende behov for flersprogede indsatser, og ønsker derfor at styrke vores team med konsulenter, som kan kommunikere med familien på deres eget sprog.
Arbejdet består i at gennemføre samtale- og behandlingsforløb med familier i udsatte positioner, enten individuelt eller med hele familien. Der er tale om en freelancefunktion, som enten kan være et supplement til dit nuværende arbejde, eller et samarbejde gennem din egen virksomhed.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant grunduddannelse som for eksempel pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske eller tilsvarende, og at du derudover har en psykoterapeutisk uddannelse eller en anden terapeutisk overbygning. Du har gerne erfaring med eller en særlig interesse for arbejdet med familier i udsatte positioner, og du er i stand til at skabe tillid og relationer i komplekse forløb.
Du arbejder struktureret og er stærk i skriftlig, faglig og objektiv dokumentation. Samtidig er du selvledende, ansvarsbevidst og i stand til at arbejde selvstændigt, uden at miste blik for samarbejdet med øvrige aktører. Vi forventer, at du har kørekort og er villig til at anvende egen bil i arbejdet.
Hos MD Partner lægger vi vægt på, at du som konsulent trives i dit arbejde og føler dig fagligt klædt på til opgaverne. Vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for løbende sparring og dialogbaseret kvalitetssikring. Du vil indgå i et samarbejde præget af gennemsigtighed og tydelige forventninger, og der vil være mulighed for faglig udvikling gennem deltagelse i sagsgennemgang og sparring med faglig koordinator.
Vi ser samarbejdet som en gensidig proces, hvor tillid, åbenhed og respekt er centrale værdier, og hvor vi sammen arbejder for at skabe de bedste løsninger for de familier, vi støtter.
Praktisk
Send din ansøgning og CV til masaud@mdpartner.dk. Vi afholder samtaler løbende.
Arbejdstid: Dag, Aften, Weekend
4-24 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning



