Vi søger en ansvarsbevidst og empatisk handicaphjælper afløser til et ungt brødrepar på 19 og 20 år med omfattende fysiske funktionsnedsættelser.
Brødrene bor i en selvstændig afdeling i familiens hus, hvor de hver har eget værelse med loftlift samt eget badeværelse med relevante hjælpemidler.
Begge er kørestolsbrugere og har ikke verbalt sprog, men kommunikerer på andre måder. De sætter pris på samvær, nærvær og forskellige aktiviteter. Som hjælper bliver du en vigtig del af deres hverdag, hvor opgaverne spænder fra personlig pleje og praktisk hjælp til stimulation og hyggelige oplevelser – fx gåture i nærområdet, ture i skoven eller ved stranden. Det er derfor vigtigt, at du trives med udendørsaktiviteter året rundt.
Vi søger:
En afløser, der kan træde til i sommerperioden, hvor det faste team holder ferie
En afløser, der kan træde til ved akut sygdom i teamet
Du bliver en del af et stabilt og velfungerende team, hvor man hjælper hinanden med at få hverdagen til at hænge sammen.
Om dig:
Du er mødestabil og bevidst om, hvor vigtig din tilstedeværelse er for drengenes tryghed og trivsel
Du har god situationsfornemmelse og kan samarbejde med både kollegaer og familie
Erfaring med handicaphjælp eller epilepsi er en fordel, men ikke et krav
Du arbejder altid sammen med en kollega, da hjælpen ydes 1:1 til hver af brødrene
Du er fleksibel og indstillet på at dække ind ved ferie og sygdom
Vagter:
Hverdage: kl. 16.15–22.00 og kl. 22.00–08.00
Weekender og helligdage: kl. 08.00–20.00 og kl. 20.00–08.00
Du vil modtage grundig oplæring og introduktion, så du føler dig tryg i opgaverne.
Ansættelse: Hurtigst muligt
Samtaler: Afholdes løbende – opslaget lukkes, når den rette kandidat er fundet
Ansøgning: Send motiveret ansøgning og CV til konsulent Randi Frostholm på raf@lobpa.dk
5-15 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning



