Ny søgning
Region
Kategori
Organist

Kan du få musikken til at spille? Så er det nok dig, vi søger til at spille i Klim, Vester Torup og Vust kirker, Jammerbugt Provsti. Vi stiller ikke krav om, at du er uddannet organist, men vi forventer, at du kan spille orgel og har lyst til at blive en del af et teamet omkring vores kirker.

Kirkerne er vigtige institutioner i lokalsamfundene, og vi søger en organist, der aktivt har lyst til at være med til at skabe gode rammer for gudstjenester og kirkelige handlinger, og som positivt vil indgå i et kollegialt fællesskab omkring kirkerne.

 

Vi ønsker, at du kan begynde i stillingen som organist hos os den 1. september 2026, men vi er villige til at vente på den rigtige.

Stillingen er på 12 timer pr. uge.

 

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Spille ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Deltage ved særlige arrangementer i kirkerne og tilhørende lokaliteter
  • Lede ad hoc kor for både børn og voksne

 

 

Klim, Vester Torup og Vust Sogne er mindre landsogne, som tilsammen har knap 1.250 indbyggere. Der er ansat 3 gravere, én kirkesanger, én organist og én præst ved kirkerne.

Der er følgende orgler i kirkerne:

Klim: pibeorgel fra 1986, 7 stemmer, Fabricius Husted + flygel

Vester Thorup: pibeorgel fra 1983, 7 stemmer,  Frobenius + elklaver

Vust: pibeorgel fra 1982, 5 stemmer, Fabricius Husted, + elklaver

 

Vi forventer at du

  • kan indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med øvrige medarbejdere
  • kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere
  • er udadvendt og imødekommende
  • brænder for det kirkelige arbejde og har indsigt i og interesse for kirkens liv og vækst
  • kan stille egen bil til rådighed for transport mellem kirkerne

 Vi tilbyder:

  • en levende arbejdsplads med et godt samarbejdsmiljø, hvor vi gensidigt hjælper hinanden
  • fleksibelt samarbejde med organister i nabosogne
  • alsidige og interessante arbejdsopgaver


Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Jammerbugt Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Ansættelse sker ved Klim-Vester Torup-Vust Sognes Menighedsråd beliggende Uldspindervej 6, 9690 Fjerritslev.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

 

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen


Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1061,76 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 356.300,70 kr. – 434.159,97 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.842,92 kr. – 71.200,18 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808,19 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 37.223,95 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand Irma Sørensen på telefonnummer 2427 0778/mail 8711fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Klim-Vester Torup-Vust Sognes Menighedsråd på mail til 8711fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 3. juni 2026.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted den 17. juni 2026.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

 

 



12-12 timer

Alle detaljer om jobbet





Tilbage til søgning