Har du en rolig og tålmodig tilgang, og trives du med at skabe trygge rammer på borgerens præmisser? Så kan dette være en spændende stilling for dig.
Om opgaven
Vi søger en pædagog eller en medarbejder med relevant erfaring til en 19-årig ung mand med Fragilt X syndrom.
Den unge mand trives bedst med struktur, forudsigelighed og rolige omgivelser. Han har begrænset verbalt sprog, men forstår meget af det, der bliver sagt, og kommunikerer med enkelte ord, tegn til tale, lyde og kropssprog. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på hans signaler og møder ham med tålmodighed og tydelig kommunikation.
Opgaven foregår primært i hjemmet og handler om at skabe trygge og nærværende stunder. Der er ikke planlagt faste aktiviteter. Nogle dage har han lyst til at lege med biler, lægge puslespil eller lytte til musik, mens han andre dage foretrækker at slappe af på sit værelse med film eller iPad.
Det vigtigste er, at du kan være sammen med ham på hans præmisser. Du støtter op om samvær og aktiviteter, når han har lyst, og respekterer samtidig, når han har behov for ro, pauser eller alenetid. En væsentlig del af opgaven er at kunne aflæse hans behov og tilpasse dig hans dagsform.
Efter en uge på STU har han ofte brug for at lade op i weekenden. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe rolige og forudsigelige rammer uden unødige krav.
Der er hund i hjemmet.
Om dig
Du er uddannet pædagog eller har anden relevant erfaring med mennesker med særlige behov.
Vi lægger vægt på, at du er rolig, forudsigelig og god til at skabe tillid. Du kan aflæse nonverbal kommunikation og tilpasse din støtte efter den unges behov og energi. Samtidig har du forståelse for betydningen af struktur, forberedelse og trygge overgange.
Du trives med en opgave, hvor relation og nærvær er vigtigere end aktivitet, og du har tålmodighed til at lade relationen udvikle sig i den unges tempo. Derudover kommunikerer du tydeligt på dansk og har forståelse for tavshedspligtens betydning.
Arbejdstid
Stillingen er på ca. 3-5 timer om ugen.
Familien er fleksibel i forhold til planlægningen, og vagterne kan placeres både på hverdage og i weekender. På hverdage ligger timerne typisk om eftermiddagen eller aftenen, mens de i weekenden kan placeres i dagtimerne.
De konkrete dage og tidspunkter aftales løbende med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 186014
Arbejdstid: Dag
5-5 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning




