Ny søgning
Region
Kategori
Præhospitalt Center, Næstved søger callcenterassistance til sæsonvaccinationsbooking september/oktober 2026

Kan du smile i telefonen og er du serviceminded? Så er det måske dig, vi skal bruge i vaccinebookingen i september/Oktober 2026.

Velkommen til vaccinebookingen

Vi har travlt på telefonlinjerne i vaccinebookningen, da mange borgere har brug for vores hjælp til booking af tider. Vi har derfor brug for 15 ekstra til at hjælpe ved telefonerne i tidsrummet fra kl. 9.00-14.00 på alle hverdage.

Din opgave bliver:

  • Telefonisk rådgivning og vejledning af borgere i forbindelse med bookning af vaccinetider.

Vi kan tilbyde dig:

  • At være med til at gøre en stor forskel for regionens borgere.
  • Et velfungerende tværfagligt team, der arbejder godt sammen og værner om en god stemning.
  • Tidsbegrænset ansættelse i 4 uger.
  • Kvalificeret introduktion inden opstart i forbindelse med varetagelse af funktionen.

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er på 20 timer om ugen i perioden september/oktober 2026. Eksakte periode oplyses til ansættelsessamtale.

Ansættelsen finder sted i Præhospitalt Center, Næstved, hvor det primære arbejdssted er placeret.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Det praktiske:

Der er ansøgningsfrist d. 24. juni 2026, og der afholdes samtaler d. 1. juli 2026.


Bliv en del af noget større

Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.



1-21 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning