Ny søgning
Region
Kategori
Kirkesanger

En stilling som kirkesanger ved Midt-Hanherred Sognes Menighedsråd i Jammerbugt Provsti er ledig pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er på 10 timer pr. uge. Timerne dækker primært tjenester i vores fem kirker hertil kommer søgnehelligdage, særlige kirkelige højtider, øvrige begivenheder som konfirmationer etc. Disse skal dækkes sammen med kirkesanger kollegaer.

Stillingen er en fastansættelse.

Som kirkesanger skal du:

- Synge for på salmer og korsvar ved gudstjenester og kirkelige handlinger
- Bede indgangsbøn og udgangsbøn
- Gerne have interesse for og erfaring med sang og optræden

Vi forventer at du:

- Har en god sangstemme
- Selvstændigt kan lære nye salmer og sange – gerne nodekendskab
- Har forståelse for kirkesangerens rolle som forsanger
- Er imødekommende overfor kirkens brugere og bidrager til et godt arbejdsmiljø i samarbejde med kirkernes øvrige personale

Vi tilbyder:

- En særdeles engageret medarbejdergruppe
- Et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og godt samarbejde med præster, ansatte og menighedsråd
- Mulighed for medindflydelse og en fleksibel hverdag i samarbejde med vores anden kirkesanger.

Om os:

Vore fem sogne har i alt ca. 2500 indbyggere og er kendetegnet ved et aktivt kirkeliv og et rigt musikliv. Personalegruppen består af 16 medarbejdere herunder 2 præster, 2 organister, én kirkesangerkollega der også er kirke- og kulturmedarbejder. Der afholdes i pastoratet ca. 7 gudstjenester månedligt.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i et samarbejde med kirkemusikere i Brovst og Øland/Langeslund Sogne i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. Der er ansat fælleskoordinator, der fordeler tjenesterne mellem musikerne. 

Ansættelse sker ved Midt-Hanherred Sognes Menighedsråd, Jammerbugt Provsti.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder, eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

                                                                                           

Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.619,26 kr. – 472.557,32 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.464,99 kr.(nutidskroner).

OK tillæg på 1.075,32 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kristian Gram Schjoldager, tlf. 6113 40 37 eller kirkesanger Per Iversen tlf. 24 25 51 22.

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Midt-Hanherreds Sognes Menighedsråd på mail: 8395fortrolig@sogn.dk senest d. 18.06.26.

Kørekort B og man må være villig til at bruge egen bil i jobbet.

Der vil blive indhentet børneattest samt referencer.

Kørekort:
B Almindelig bil

 



10-10 timer

Alle detaljer om jobbet





Tilbage til søgning