Brænder du for at skabe en tryg, legende og udviklende SFO‑hverdag for børn i indskolingen? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 25 timer pr. uge i vores almen SFO med start 1. august 2026. Arbejdstiden ligger primært om eftermiddagen, og i vinterhalvåret indgår du i én ugentlig aften i vores aftenklub for 5.–7. klasse.
Om Bording Skole og SFO’enBording Skole er en arbejdsplads med tæt teamsamarbejde, høj faglighed og et stærkt fokus på fællesskaber, trivsel og udvikling. Vi arbejder ud fra værdierne dialog, tillid og ansvar, og vi ønsker at være et sted, hvor både børn og medarbejdere føler sig hjemme, set og anerkendt.
Et af vores kendetegn er et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger. I både skole og SFO arbejder vi i forpligtende teams, hvor vi deler viden, planlægger sammen og skaber fælles rammer for børnenes dag. Det betyder, at vi sammen løfter opgaven omkring trivsel, fællesskaber og sammenhæng mellem skole og fritid.
I SFO’en arbejder vi målrettet med inklusion og deltagelsesfremme gennem Støtten. Her tilknyttes børn, der har brug for tættere voksenkontakt og/eller en mindre, overskuelig enhed. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at deltagelse kan se ud på mange måder, og at børn kan have brug for forskellig støtte for at kunne være en del af fællesskabet. Det er et vigtigt pædagogisk arbejde, hvor vi hjælper børnene ind i fællesskaber på måder, der giver mening for dem.
I SFO’en skaber vi hver dag rammer for leg, relationer og udvikling, og vi lægger vægt på, at børnene møder voksne, der er nærværende, tydelige og engagerede – både i undervisningsdelen og i fritidsdelen.
Dine opgaverSom pædagog i vores almen SFO vil du blandt andet:
- Skabe trygge og inkluderende fællesskaber for børn i indskolingen
- Planlægge og gennemføre aktiviteter inden for fx leg, bevægelse, kreativitet eller udeliv
- Understøtte børns trivsel og relationer i hverdagen
- Indgå i tæt samarbejde med kolleger i både skole og SFO
- Bidrage til vores aftenklub for 5.–7. klasse i vinterhalvåret
- Deltage i teammøder og planlægning
- er uddannet pædagog
- har lyst til at arbejde med børns trivsel og udvikling
- kan skabe struktur, nærvær og tydelighed
- trives i et teamsamarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
- kan tage initiativ og byde ind med aktiviteter – gerne musik, udeliv eller værkstedsaktiviteter
- har lyst til at arbejde med de ældste børn i aftenklubben
- En SFO med engagerede og dygtige kolleger
- Et stærkt og varmt fællesskab på tværs af funktioner
- En hverdag med humor, fleksibilitet og faglighed
- En arbejdsplads med åbenhed, dialog og tillid
- Gode muligheder for at sætte dit præg på aktiviteter og miljø
Stillingen er på 25 timer pr. uge med tiltrædelse 1. august 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Vil du vide mere?Kontakt pædagogisk leder Henning Busted på 21330425 eller skoleleder Pia Weile på 40112898.
AnsøgningSend din ansøgning og relevante bilag senest 21. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler 25. juni 2026.
Arbejdstid: Dag
20-25 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning


