Ny søgning
Region
Kategori
Slagtøjsunderviser til Musikskolen på Mors (8 timer ugentligt)

Vil du være med til at udvikle slagtøjsområdet på en ambitiøs og nysgerrig musikskole?

På Musikskolen på Mors arbejder vi ud fra tanken om Lærende Musikoplevelser og tror på, at musik skabes bedst i fællesskab. Derfor søger vi en engageret slagtøjsunderviser, der kan inspirere børn og unge og være med til at udvikle vores musikalske fællesskaber og fremtidige tilbud.

Om stillingen

Stillingen omfatter undervisning i trommesæt samt medvirken til udviklingen af musikskolens slagtøjstilbud. Musikskolen råder over marimbaer, vibrafoner, xylofoner og øvrigt slagtøj, som bruges i musikskolens sammenspils- og ensembleaktiviteter.

Du vil desuden indgå i vores tilbud "Hej, Mér, Spil – Musik", hvor undervisningen foregår decentralt på øen. Kørekort og bil er derfor nødvendigt. 
Der ydes kørselsgodtgørelse og løn under transport efter gældende regler.
Vi samarbejder også med lokale aktører, blandt andet Morsø Garden, og ønsker løbende at udvikle nye musikalske fællesskaber og samarbejdsformer.

Har du kompetencer på andre instrumenter eller områder, som kan bidrage til musikskolens udvikling, hører vi meget gerne om dem.

Vi forestiller os, at du:
•    er en dygtig musiker og engageret underviser
•    kan skabe motivation, progression og glæde hos både begyndere og øvede elever
•    har lyst til at arbejde med sammenspil og musikalske fællesskaber
•    trives i samarbejde med kolleger og eksterne partnere
•    er nysgerrig på både rytmiske og klassiske udtryksformer

Vi lægger mindre vægt på din musikalske baggrund og mere vægt på dine faglige og menneskelige kompetencer.

Om Musikskolen på Mors

Vi er en lille, fagligt ambitiøs musikskole med højt til loftet og kort vej fra idé til handling. Vi prioriterer samarbejde, sparring og fælles udvikling, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.

Som medarbejder får du mulighed for at præge skolens udvikling, deltage i faglig opkvalificering og blive en del af et engageret kollegialt fællesskab.

Ansættelsesvilkår
•    Tiltrædelse: 1. august 2026
•    Arbejdstid: ca. 8 timer ugentligt med mulighed for udvidelse
•    Undervisningen er samlet på én ugentlig arbejdsdag
•    Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Yderligere oplysninger

Kontakt musikskoleleder Søren Knøs Christensen på tlf. 20 27 96 98 eller faglig leder Bent Hjort på tlf. 29 81 19 51.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: mandag den 15. juni 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 19. juni 2026. I forbindelse med samtalen vil du blive bedt om at spille et kort stykke på slagtøj samt gennemføre et kort undervisningsforløb med en elev.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 



Arbejdstid: Dag

8-8 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning