Personlig Assistent søges
Jeg er ejer og drivkraft bag Signatur Snedkeri – en dansk snedkervirksomhed i rivende udvikling – og søger nu en personlig assistent, der kan hjælpe mig med at få hverdagen til at hænge sammen, så jeg kan bruge min tid der, hvor den skaber mest værdi.
Du kommer til at få stort indblik i både min forretning og min hverdag, og rollen kræver derfor en person, der er struktureret, tillidsvækkende og kan tænke selvstændigt.
Du kommer blandt andet til at:
Holde styr på kalender, møder og deadlines
Koordinere opgaver på tværs af mine virksomheder
Assistere med praktiske og administrative opgaver i hverdagen
Være bindeled mellem mig og eksterne samarbejdspartnere, når det er relevant
Tage initiativ og aflaste mig, hvor du kan se, det giver mening
Vi forestiller os, at du:
Er struktureret og god til at skabe overblik – også når det går stærkt
Er diskret og kan navigere fortroligt med information
Er selvkørende og tør tage ansvar uden at skulle spørge om alt
Er god til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt
Trives i en hverdag, hvor opgaverne kan variere fra dag til dag
Du får:
En central rolle tæt på mig og forretningen
Indflydelse på, hvordan din egen rolle udvikler sig
En løn, der matcher din erfaring og dit ansvar
10-30 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning



