Ny søgning
Region
Kategori
Eksterne lektorer til undervisningen inden for klinisk udvikling af lægemidler og lægemiddelregistrerings dokumentation

Eksterne lektorer til undervisningen inden for klinisk udvikling af lægemidler og lægemiddelregistrerings dokumentation, Institut for Farmaci.

Institut for Farmaci på Københavns Universitet søger et antal eksterne lektorer til ansættelse snarest muligt, med undervisning inden for klinisk udvikling af lægemidler og den tilhørende lægemiddelregistreringsdokumentation.

Arbejdsopgaver

Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Du skal varetage opgaver som f.eks. holdundervisning, forelæsning og koordinering inden for klinisk udvikling af lægemidler med specifikt fokus på den kliniske dokumentation, der er nødvendig i registrerings ansøgninger for lægemidler.

Stillingen er beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter BEK nr 1443 af 11/12/2019 og i Aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er kandidatniveau samt enten:

  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet end Københavns Universitet
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgerne.

Ansættes du i kraft af din relevante praksiserfaring skal du have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Da undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget, skal du medsende oplysninger om tidligere undervisningsvirksomhed. Alle der underviser skal udarbejde og løbende vedligeholde et undervisningsportfolio.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår

Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til aftale mellem Skatteministeriet og AC om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ansættelsen er tidsubegrænset.

Det arbejdstimetal, der er forbundet med undervisningen, kan ikke overstige 500 timer årligt. Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt.

Timelønnen pr. arbejdstime er 314,49 kr. plus feriegodtgørelse (relevant niveau). Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester. Forberedelse af undervisning aflønnes med 1½ time pr. konfrontationstime.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Lektor Lene Jørgensen lene.jorgensen@sund.ku.dk

Procedure

Send ansøgning via linket nedenfor senest den 23. august 2026. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

Ansøgningen skal indeholde:

  • En motiveret ansøgning
  • CV
  • Undervisningsportfolio (se dette link)
  • Kandidat- og evt. ph.d.-bevis
Publikationer skal ikke medsendes.

Den videre proces

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder med rådgivning fra ansættelsesudvalget hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af en fagkyndig bedømmer. De udvalgte ansøgere orienteres om bedømmeren, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.

Der kan læses mere om rekrutteringsprocessen her.



Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.









Arbejdstid: Dag

1-20 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning