Ny søgning
Region
Kategori
Morgenåbner til St. Merløse SFO

St. Merløse Skole søger ny kollega til at åbne SFO’en om morgenen. Vi leder efter dig, der giver en rolig og tryg start på dagen – du siger godmorgen til alle, skaber hygge og måske dufter der endda af lune boller, når børnene møder ind.

Vi er på udkig efter en kollega med pædagogisk tæft – om du er uddannet eller ej. Du trives med at være den rolige tryghedsskabende person, der starter børnenes dag på skolen, måske med lidt morgenmad, måske med lidt hyggelige aktiviteter.

Arbejdstiden er 10-12 timer om ugen – selvfølgelig primært i morgentimerne, hvor du åbner SFO’en sammen med en kollega.

Vores skole

Vi er en hyggelig lille skole, som er centralt placeret i byen, midt imellem kirken, Brugsen, børnehaven og svømmebadet. Vi har et tæt samarbejde med Ugerløse SFO i skoleferier.

Ugerløse og St. Merløse Skole er en samlet skole fordelt på to matrikler i Ugerløse og St. Merløse. På St. Merløse Skole har vi ca. 75 elever fra 0. til 6. klasse.

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål til stillingen eller fået lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte SFO-koordinator Stig Kongsfelt på 72 36 97 32 eller stkon@holb.dk.

Ansøgningsfrist: søndag den 23. august 2026.

Samtaler: løbende. Ansættelse hurtigst muligt.

Vi ser fremt til at modtage din ansøgning.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.



10-12 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning