Tiltrædelse den 1. november 2026.
Vi søger en dygtig korleder til en deltidsstilling som børnekorleder ved Søften og Foldby kirker, da vores nuværende korleder og kirkesanger skal videreuddannes.
Børnekoret vil have en forventet deltagelse af ca. 10 børn. Børnekoret er for børn i 3., 4. og 5. klasse. Der vil desuden til stillingen være knyttet musikalske opgaver med Minikonfirmander i samarbejde med vores Kirke og Kulturmedarbejder.
Vi søger en musikalsk, energisk og udadvendt person, som kan indgå i vores musikalske team. Vi forventer, at du har en musikalsk uddannelse i at undervise børnekor. Du kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med kirkens organist, som i øvrigt også underviser vores voksenkor – Folkekoret.
Børnekoret øver om mandagen sidst på eftermiddagen i sognegården i Søften. Derudover forventer vi, at du deltager som korleder ved Børnekorets deltagelse i arrangementer 5-6 gange årligt både i og uden for kirken.
Børnekoret forventes at genstarte mandag den 2. november.
Søften og Foldby sogne har tilsammen ca. 5.000 indbyggere og ca. 4.000 folkekirkemedlemmer. Til sognene hører middelalderkirkerne i Søften og Foldby. Hertil kommer en sognegård i Søften med kirkekontor og mødelokaler og i Foldby er der et sognehus med mødelokaler og graverfaciliteter. Søften-Foldby kirker har pt. 11 ansatte. Se vores hjemmeside: www.softenfoldbykirker.dk/
Stillingen er på 7 timer pr. uge i gennemsnit og ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet og CO 10-fællesoverenskomsten, organisationsaftale og tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Stillingen er indplaceret inden for lønintervallet 333.747 – 475.590 kr. årligt for en fuldtidsstilling. Der ydes et OK-18 tillæg på 1.082 kr. årligt. Løndelene er oplyst i nutidskroner og udbetales månedsvis med 7/37. Indplacering på intervallet forhandles med den forhandlingsberettigede faglige organisation efter kvalifikationer.
Har du også mulighed for også at løfte opgaven som vores nye Kirkesanger, vil det være muligt at søge begge stillinger samlet. Se separat opslag for Kirkesanger til Søften-Foldby sogne.
Der indhentes børneattest og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Har du lyst til at høre mere er du velkommen til at kontakte personaleansvarlig Vagner Thomsen på tlf. 20634641 eller på mail til: personale@softenfoldbykirker.dk
Ansøgning med relevante bilag sendes til vores fortrolige mailadresse: 8069fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist: den 15. september 2026.
7-7 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning



