Ny søgning
Region
Kategori
Fysioterapeut til §2 aftale - Region Syddanmark

Der søges 1 fysioterapeut under §2 aftalen for palliativ fysioterapi i Region Syddanmark pr. 1. november 2026

Funktionen er tilknyttet Enhed for Lindrende Behandling og Fysio- og Ergoterapi, Vejle Sygehus

Baggrund

Danske Fysioterapeuter i Region Syddanmark og Region Syddanmark har indgået en § 2-aftale om palliativ fysioterapi hos patienter i eget hjem.

Formålet med aftalen er at sikre, at der sker en harmonisering og kvalitetssikring af Region Syddanmarks tilbud indenfor palliativ fysioterapi i praksissektoren og målgruppen for aftalen er:

Patienter med alvorlig, livstruende, uhelbredelig sygdom med forventet kort restlevetid samt palliative problemstillinger med behov for tværfaglighed og tværsektoriel indsats.

Om funktionen

Palliativ fysioterapi handler om den lindrende indsats f.eks. smertebehandling, åndenød, funktionstab, kropslig uro, kropsforståelse, ødemer og lejring.

Du vil være tilknyttet Enhed for Lindrende Behandling, Vejle, som er placeret på Vejle Sygehus. Funktionen skal primært dække borgere i Vejle kommune.

Du vil samarbejde med fysioterapeuterne tilknyttet Enhed for Lindrende Behandling, Vejle, der dækker enhedens optageområde, hvor der er mulighed for vejledning og sparring. Det forventes, at du deltager i jævnlige netværksmøder samt supervisionsmøder. Desuden forventes deltagelse i årlig regional temadag under aftalen.

Vi forventer, at du som medvirkende i ordningen har:

  • Interesse for og gerne erfaring med at arbejde med palliativ fysioterapi

  • Mulighed for at starte behandling af en patient højst fem arbejdsdage efter modtaget henvisning

Honorering:

Du vil som tilknyttet denne ordning høre under Praksisafdelingen i Region Syddanmark, men vil i det daglige referere til Fysio- og Ergoterapi, Vejle Sygehus.

Som medvirkende i ordningen vil du årligt modtage et honorar på kr. 20.000 (prisniveau 1. april 2014). Dette honorar dækker dine forpligtelser vedrørende samordning og kvalitetssikring af ordningen. Herudover vil du blive honoreret efter de til enhver tid gældende takster for fysioterapeutisk behandling samt med afstandstillæg og kørselsgodtgørelse jf. landsoverenskomstens bestemmelser.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved henvendelse til overterapeut Anniezette Bøgelund, telefon 79406170, Fysio- og Ergoterapi, Vejle Sygehus.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 22. september 2026.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 24. september 2026



Arbejdstid: Dag

1-15 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning