Gullestrup Menighedsråd søger en kirkesanger med tiltrædelse den 1/10 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er i gennemsnit på ca. 4 timer om ugen. Stillingen kan evt. deles mellem to kirkesangere, hvor arbejdstiden fordeles, så I arbejder på skift hver anden weekend.
Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver
Bede ind- og udgangsbøn
Synge for ved gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger, som f.eks. vielse og dåb
Hjælpe præsten med altergang.
Den pågældende ledige stilling er sammenlagt på ca. 220 timer årligt. Timerne dækker gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger og ligger hovedsageligt i forbindelse med gudstjenester søndag formiddag/helligdage, samt lejlighedsvis dåb/vielser.
Vi forventer, at du
Har en god sangstemme
Kan synge for ved gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger.
Kan arbejde selvstændigt.
Er positiv over for det, Folkekirken står for.
Hos os får du
Et menighedsråd, der har fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø
Mulighed for at dygtiggøre dig med relevante kurser
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkesanger vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Årslønnen for en kirkesanger aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. - 460.607,84 kr. (nutidskroner) på en fuldtidsstilling. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770,49 (nutidskroner). OK tillæg på kr. 1.048,13 pr. år (nutidskroner).
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk kirkemusikerforening inden ansættelsen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kirsten Adsersen på mail: 9141KIA@km.dk eller mobil 22290048
Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest den 2/10.
Ansættelsessamtaler og prøve sang forventes at finde sted i uge 41
Arbejdstid: Dag, Weekend
2-4 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning




