Ny søgning
Region
Kategori
Kontorassistent og medarbejder til bilklargøring søges - Deltid eller Flexjob

Kontorassistent og medarbejder til bilklargøring søges

Vi er et mindre autoværksted med 3 ansatte, hvor rummelighed, godt samarbejde og fleksibilitet er vigtige værdier.

Kontorassistent

Vi søger en person med flair for tal og interesse for bogføring, momsregnskab og administrative opgaver.

Erfaring med økonomisystemer som Economic er en klar fordel, men vigtigst er lysten til at lære. Kreative kompetencer inden for Word, annoncer eller hjemmesidearbejde er et plus.

Arbejdstiden er typisk 2-3 dage om ugen i tidsrummet 8-12, tilpasset den enkelte, og praktik kan være en god vej ind i jobbet. 

Vær opmærksom på, at arbejdspladsen er et åbent værkstedsmiljø med telefoner og aktiviteter omkring dig.

Bilklargøring / lettere mekanikerarbejde

Vi søger en praktisk orienteret medarbejder med interesse for biler og lyst til at lære nyt.

Opgaverne omfatter bilklargøring, lettere mekanikerarbejde som eksempelvis udskiftning af fjedre og bremserør samt lettere rengøring.

Erfaring er en fordel, men ikke et krav, da oplæring tilbydes.

Arbejdstiden er typisk 3-4 dage om ugen kl. 8-12 med fleksibilitet.

Fælles for begge stillinger

  • Fleksible arbejdstider
  • Grundig oplæring og støtte
  • Gode kolleger og alsidige arbejdsopgaver
  • Mulighed for at udvikle sig og lære nyt
  • Fokus på vilje og motivation frem for erfaring alene

Vi lægger vægt på mødestabilitet, ansvarlighed og en positiv tilgang til arbejdet. Har du viljen, hjælper vi dig godt på vej.

Er du nysgerrig på  hvordan stillingerne kan sammensættes - ring meget gerne til Sonny!

 



4-16 timer

Alle detaljer om jobbet





Tilbage til søgning