Ny søgning
Region
Kategori
Bliv en del af vores administrative team i Renhold Syd – og vær med til at gøre en forskel for København

Renhold Syd og Cykler søger to engagerede administrative medarbejdere til deltidsstillinger på 10-12 timer om ugen.

Om os
Vi er et lille team, der arbejder for, at København fremstår ren og tryg for både borgere og kolleger. Hos os lægger vi vægt på samarbejde, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø med faglig sparring og plads til humor.

Dine opgaver
Som administrativ medarbejder bliver du en vigtig støtte i vores daglige drift. Du skal bl.a.

  • besvare borgerhenvendelser og hjælpe med praktiske forespørgsler
  • håndtere varebestilling og fakturering
  • løse forskellige administrative opgaver for driftskoordinatorerne
  • bidrage til struktur og overblik i dagligdagen
Din profil
Vi søger dig, der

  • har erfaring med administrativt arbejde og planlægning
  • arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • er serviceminded og god til at kommunikere
  • er tryg ved IT – gerne med kendskab til SAP/Kvantum og Astrow, men det er ikke et krav
  • trives i et samarbejdsorienteret miljø
Vi tilbyder

  • en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor du bidrager til byens drift
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 10-12 timer om ugen med arbejdstid mellem kl. 6.00-17.00 på hverdage. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og perioden er fra snarest muligt til den 29. februar 2028.

Vil du vide mere?
Kontakt enhedschef Noor Jady på 23 47 57 86 efter uge 42 (send gerne en sms, hvis du ikke kommer igennem) eller driftkoordinator Jian Palizban på 29 74 45 72.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og CV.

Søg via linket senest torsdag den 29. oktober 2026
Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 2. november 2026.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.



Arbejdstid: Dag

10-12 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning