Ny søgning
Region
Kategori

Kundeservicemedarbejder til Vareudleveringen, 8-15 timer pr. uge, Taastrup


Jobbeskrivelse

  • Job-ID: 321697

  • Dato for opslag: 03.12.2025

  • En dag I dit liv hos os

    I Vareudleveringen står vi klar til at give kunderne den bedste afslutning på deres køb, når de skal afhente bestilte varer fra varehuset eller online. Vi forstår at arbejde selvstændigt, men også at inddrage hinanden, når det er nødvendigt. Hos os får du en bred vifte af opgaver. Din primære opgave er dog at servicere de mange kunder, der skal afhente deres ordrer.

    Dine opgaver bliver derfor:
    • Udlevering af varer til kunderne i Vareudleveringen
    • Håndtering af solgte varer som alligevel ikke er på lager
    • Scanning og kvalitetssikring af ordrer, så vi sikrer at kunderne får de rigtige varer i god kvalitet
    • Andre ad-hoc opgaver.


    Derfor er vi helt vilde med dig

    Hos IKEA brænder vi for at skabe fantastiske kundeoplevelser. Vi leder derfor efter dig, som har passion for at give god kundeservice og ikke er bange for at tage fat. Din baggrund kan være mangeartet. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at møde en masse mennesker hver dag, og har lyst til at bruge dig selv fysisk.

    Vi lægger desuden vægt på, at du:
    • Er imødekommende og formår at sætte dig i kundens sted
    • Har logisk sans og øje for detaljen
    • Er selvstændig og disciplineret i dit arbejde
    • Kan holde hovedet koldt og tager ansvar
    • Kan tale grundlæggende dansk og gerne også engelsk.


    Vores team i IKEA

    Du bliver en del af et stærkt team af både fuldtids- og deltidsmedarbejdere i vores kundeservicefunktion, der også inkluderer Kasselinjen, Returafdelingen og Indgangen/Småland. Vi arbejder hårdt for at give alle vores kunder en rigtig god oplevelse, og vi arbejder hver dag tæt sammen med andre afdelinger. Du får derfor erfaring med at samarbejde med mange forskellige mennesker, og du har mulighed for at skabe et stærkt socialt netværk. Derudover har vi et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok og vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at være lige præcis den, du er.
    Vi sørger for den rette oplæring, så du kan føle dig tryg og kompetent i jobbet.


    Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!

    Du er velkommen til at kontakte Customer Relations Ledertrainee Pedro Guimarães på pedro.guimaraes1@ingka.ikea.com, ved spørgsmål til stillingen. Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem og IKKE via e-mail.


    Yderligere information

    • Stillingen er på 8-15 timer pr. uge i gennemsnit, efter reglerne for fleksibel deltid, beskrevet i HK Handels overenskomst. Dette betyder, at man er garanteret 8 timer pr. uge i gennemsnit og at arbejdstiden ikke kan overstige 15 timer pr. uge i gennemsnit, set over en periode på 16 uger. Vær opmærksom på om du opfylder betingelserne for at blive ansat på fleksibel deltid
    • Din arbejdstid placeres primært i varehusets åbningstider, og du skal forvente at have 1-2 lukkevagter pr. uge i hverdage, samt arbejde hver 2. weekend, både lørdag og søndag. Det er muligt for dig, at komme med input til arbejdsplanen
    • Løn efter HK’s butiksoverenskomst, herunder pension- og fritvalgsordning samt forskudttidstillæg
    • Vi har diverse personalegoder som helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning osv.
    • Der kan i ansættelsesprocessen blive stillet krav om fremvisning af straffeattest
    • Ønsket opstart pr. 1. januar 2026 eller efter aftale
    • Søg senest d. 11. december 2025
    • Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke jobopslaget, når vi har modtaget tilstrækkeligt med relevante kandidater.

    Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA værdsætter vi rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste motivationen, hvis de ikke opfylder alle færdigheder, men du er meget velkommen til stadig at ansøge. Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring - uanset om du er ung, senior eller derimellem. Vi håber, at du vil være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!


🕑  |  Taastrup  |  23-12-2025 21:02


Ansøg her

Virksomhed
IKEA
CVR
50574911
Arbejdssted
Mårkærvej 15
2630 Taastrup
Ansøgningsfrist
23-12-2025 21:02



Tilbage til søgning