
Kampagnemedarbejder for velgørende organisation (NGO) 9-30 timer pr. uge – gerne flexjob.
Vi søger lige nu kampagnemedarbejdere i din kommune , der vil hjælpe os med at skabe opmærksomhed og rekruttere medlemmer til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk, Flygtningehjælp, Care Danmark og andre velgørende organisationer.
Jobbet er perfekt for
- Pensionisten eller efterlønneren, som vil gøre en forskel
- Senioren, som har svært ved at finde tilbage på arbejdsmarkedet
- Fleksjobberen eller andre med skånehensyn
Er du
- Etisk bevidst
- Velformuleret
- Engageret i din omverden
- Omsorgsfuld
Har du
- Erfaring fra direkte kundebetjening
- Erfaring fra frivilligt arbejde
- Andre erfaringer, som du kan bringe i spil i mødet med mennesker
Vi tilbyder
- Oplæring i etisk og respektfuld dialog
- Stor fleksibilitet
- Meningsfuld hverdag
- God fast timebaseret grundløn
- Rigtig god provision
Om jobbet
”Men jeg er jo ikke sådan en hurtig sælgertype, der nyder at spænde ben for folk og prakke dem alt muligt på, som de ikke har bedt om,” tænker du måske?
Godt – for det er slet ikke det, vi leder efter.
Vi leder efter mennesker, som med baggrund i solid livserfaring kan have en informativ og respektfuld samtale med folk ved deres gadedør – uanset om de så skriver sig op eller ej. Det etiske og respektfulde salg handler om, at kunden rent faktisk ønsker at støtte den organisation, som du repræsenterer.
Som kampagnemedarbejder går du fra dør til dør og møder mennesker ansigt til ansigt ved deres hjem. Din opgave er at starte gode samtaler, fortælle om arbejdet i og rekruttere nye medlemmer til de foreninger og organisationer, som vi arbejder for.
Du bestemmer selv, hvilke dage på ugen du vil på arbejde, så det passer til dit studie, familieliv eller andre forpligtelser. Vi forventer, at du tager minimum 9 timers arbejde om ugen.
Når du starter hos os, gennemgår du et grundig uddannelsesforløb med en af vores teamledere. Her lærer du alt fra at skabe gode samtaler ved døren til at navigere i vores ruteplanlægningssystem. Teamlederen er din daglige sparringspartner, så du altid har støtte og vejledning undervejs.
Du får
- Dit eget område at arbejde i - tæt på, hvor du bor
- Konstant telefonbackup fra en teamleder
- Fuld kontrol over, hvornår du vil arbejde
(fra kl. 12-19 på hverdage og 10-18 i weekenden) - Grundig oplæring og løbende support i det tekniske
- Uddannelse, træning og sparring i etisk og respektfuldt salg
- Kontrakt
- Grundløn på 150 kr. i timen
- Dertil provision på 200 kr. pr. medlem ud over det forventede minimum
- Mindst 9 og højst 30 timer pr. uge*
Om Fundraising-Partner
Fundraising-Partner er specialiseret i medlemsrekruttering via door-to-door. Vores mål er at hjælpe velgørende organisationer og foreninger med at få flere medlemmer og udvikle stærke medlemsrelationer.
Vores tilgang til ledelse er baseret på åben og ærlig kommunikation, hvor vi gør os umage for at hjælpe dig til at lykkes og den anden vej forventer, at du gerne vil lære faget og gør dig umage. Læs mere på vores hjemmeside: www.fundraising-partner.com.
Kontakt
Skriv en kort ansøgning og vedlæg dit cv. Vi vil gerne høre dine tanker om velgørende organisationer og om at gå fra dør til dør som kampagnemedarbejder.
Send ansøgning og cv til kontakt@fundraising-partner.com.
Har du har spørgsmål til jobbet, kan du skrive dem til direktør Mirza Hansen på Mbhansen@fundraising-partner.com.
*Du starter med ni timer fordelt på tre vagter pr. uge, indtil du evt. er klar til flere vagter.
Ansøg med din JobProfil
Ansøg her
Ansøg på e-mail
Fundraising-Partner ApS
44928922
Rådhusstræde 15
1466 København
09-01-2026 09:31
Tilbage til søgning


