Ny søgning
Region
Kategori
Vil du gøre en forskel for Rishaan? – meningsfuldt aflastningsjob i weekenderne

Er du rolig, tålmodig og trives med en struktureret hverdag? Har du lyst til at skabe trygge og gode oplevelser for en dreng med autisme? Så læs videre – dette job kan være noget for dig.

Mød Rishaan
Rishaan er en sød og følsom dreng, som har brug for støtte og ro i sin hverdag. Han er sensorisk sensitiv, lydfølsom og reagerer ved at dække øjne og ører, når verden bliver for meget. Han er primært non-verbal, men kommunikerer tydeligt med gestik – og med den rette støtte trives han med aktiviteter i naturen og korte ture ud af huset.
Rishaan elsker at cykle og være fysisk aktiv – måske I kan tage på cykeltur, dyrke lidt sport eller bare nyde en stille stund sammen uden for hjemmet.

Hvad går jobbet ud på?
  • Familien søger en fast og pålidelig afløser til ca. 15 timer i måneden, mest lørdage

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At tage på ture med Rishaan – fx cykelture eller aktiviteter i nærområdet
  • At være en rolig og stabil støtteperson
  • At give forældrene et pusterum 
Hvem er du? Vi leder efter dig, som:
  • Har forståelse for autisme og sensoriske udfordringer
  • Kan skabe trygge rammer og arbejde roligt og selvstændigt
  • Kan forpligte sig 
  • Er pålidelig og ønsker at være den samme faste person i familien
  • Kan cykle – Rishaan elsker det!
Det praktiske
Familien bor i Brønshøj og stiller en ladcykel til rådighed, hvis du har brug for det. 

Har du hjertet med – og lyst til at gøre en forskel for en særlig dreng og hans familie?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jessica Carstensen på mail jessica.carstensen@oliviadanmark.dk eller telefon

Vi ser frem til at høre fra dig.



Arbejdstid: Dag

3-5 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning