Vil du gøre en forskel i hverdagen for en glad og aktiv pige? Vi søger en pædagog, der kan skabe ro, struktur og gode oplevelser i samvær med en 12-årig pige i København.
Om opgaven
Pigen har infantil autisme og en forsinket psykomotorisk udvikling. Hun bor sammen med sin familie og trives i selskab med andre – især når der er mulighed for at være omkring jævnaldrende piger. Hun er kærlig og opsøgende i kontakten og kan godt lide at kramme, men har ikke altid fornemmelse for sin egen styrke. I pressede situationer kan hun være udadreagerende, og det kræver, at du er rolig og opmærksom – også når det opstår pludseligt. Det sker dog sjældent.
Pigen kommunikerer med kropssprog og en billedbog med piktogrammer. Hun forstår dansk og spansk, men familien taler primært spansk og engelsk i hjemmet.
Din opgave bliver at støtte pigen i det, hun har lyst til – både hjemme og på ture ud af huset, som fx til parker eller skaterparker. Hun har altid brug for en voksen hos sig, og din tilstedeværelse giver familien mulighed for aflastning.
Vær opmærksom på, at der er kat i hjemmet.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med autisme. Du er tydelig, tålmodig og opmærksom i din tilgang – og du trives i tæt kontakt, hvor du er fysisk til stede og kan skabe ro og struktur.
Arbejdstid
Stillingen er på gennemsnitligt 15 timer om måneden. Arbejdstiden ligger:
- 1-2 hverdage om ugen kl. 14.00-16.00
- Ca. hver anden weekend i 4-5 timer, enten lørdag eller søndag.
Den konkrete arbejdstid aftales med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 177146
Arbejdstid: Dag
2-9 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning