Ny søgning
Region
Kategori
Timelærer til keramik

Vestjyllands Højskole søger timelærer til keramik

Vestjyllands Højskole er en spændende og levende Grundtvigsk højskole med en stærk profil indenfor bæredygtighed og kreative fag. Skolen ligger omgivet af smuk natur og tæt på Ringkøbing Fjord og by.

På Vestjyllands Højskole er der højt til loftet og plads til at udforske, hvem vi er, og hvad vi vil – både med os selv og hinanden. Vi er optagede af at skærpe sansen for kvalitet, fantasi og glæden ved fordybelse og forundring i såvel livets store spørgsmål som i det nære, levede liv, som udfolder sig på skolen til hverdag og fest.

Om stillingen

Stillingen er timelærerstilling i foråret 2026 med mulighed for forlængelse. Undervisningen ligger mandag eftermiddag og tirsdag formiddag. Her er tale om 5 timer pr undervisningsuge + forberedelse. Eventuelle samværstimer kan komme på tale. Den praktiske undervisning foregår i skolens faglokaler.

Hvis du kan se dig selv som en del af vores fantastiske højskole og formidle emner omkring udviklingen af fremtidens bæredygtige klode, så hører vi gerne fra dig.

Om dig

Som højskolelærer vil du bruge tid sammen med både elever og lærere. Det er derfor vigtigt, at du kan indgå i fællesskabet på arbejdspladsen, hvor den uformelle stemning vægtes højt.

Du forstår værdien af højskolearbejdet og kan møde eleverne, hvor de er. Du har interesse i eleverne og vil vægte samværet med eleverne og de pædagogiske opgaver. Du skal være en god organisator og have blik for både helhed og detalje.

Vi forventer, du er en underviser med stærk faglig baggrund og med længerevarende undervisningserfaring indenfor keramik.

Det er ydermere vigtigt, at du er en underviser, der møder eleverne, hvor de er. Både om de er uerfarne eller har masser af erfaring.

Løn og ansættelsesvilkår

·  Ansættelsesperioden er tidsbegrænset fra 13. januar (eller hurtigst derefter) til 6. juni 2026 med mulighed for forlængelse.

·  Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende retningslinjer fra FFD, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark.

Ansøgningsfrist og kontakt:

Som udgangspunkt er ansøgningsfristen 2. januar 2026 kl. 12.00, og vi forventer at holde samtaler torsdag den 8. januar. Vi læser dog ansøgninger og indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat – send derfor gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.

Ansøgningen sendes til forstander Ida Winther på ida@vestjyllandshojskole.dk.

Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe til forstander Ida Winther ida@vestjyllandshojskole.dk  på telefon 5189 0434.

Du kan læse mere om Vestjyllands højskole på www.vestjyllandshojskole.dk



Arbejdstid: Dag

5-5 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning