Ny søgning
Region
Kategori
Sygeplejerske med hjerte og overblik søges til specialiseret børnepleje i hjemmet

Vi er et mindre team af sygeplejersker, der arbejder med specialiseret pleje af et barn med alvorlig epilepsi. Arbejdet foregår i et velfungerende hjem med livsglæde og hjertevarme, hvor det er rart at komme. Vi søger nu en ny kollega, der vil elske at have tid og rum til at gøre en afgørende forskel i et barns og en families liv – måske det kunne være dig?

Barnet er fuldt mobilt og elsker at synge og danse til musik, at lave sjov og at hygge med læsning, puslespil og kreative aktiviteter. Vi støtter op omkring barnet under disse aktiviteter og skaber et varmt, roligt og trygt miljø. Vores opgaver er herudover at følge barnet tæt, observere, vurdere og tilpasse stimuli for at forebygge anfald samt skabe sikkerhed ved anfald og give anfaldsbrydende medicin ved behov. Vi håndterer barnets faste medicin (mavesonde) og ketogene diæt. Du vil få en grundig og tryg oplæring, og kommer ikke til at stå alene med opgaverne, før du er helt klar. 

Som vores nye kollega bliver du en del af et stabilt team, hvor vi sammen skaber trygge rammer og livskvalitet gennem omsorgsfuld pleje og behandling i barnets eget hjem.

 

Vi søger dig der:

  • Har interesse for børn og familier og respekterer hjemmets rammer

  • Kan skabe ro og stabilitet i hverdagen

  • Er positiv, legende og nærværende i mødet med barnet

  • Kan samarbejde tæt med familien og vægter faglig kvalitet

  • Reagerer sikkert i akutte situationer

  • Gerne har erfaring med epilepsi (ikke et krav)

 

Det tilbyder vi:

  • Specialiseret og meningsfuld pleje, hvor du gør en konkret forskel i hver vagt

  • Grundig oplæring i barnets pleje og behov

  • Tæt samarbejde med en sød og imødekommende familie samt et erfarent team

  • Stor mulighed for faglig udvikling inden for epilepsi og ketogen diæt

  • Faglig sparring og kontinuerlig læring

  • Stor medindflydelse og fleksibilitet i vagtplanlægningen 

  • Fastansættelse

 

Stillingen er på 20–30 timer om ugen. Arbejdstiden ligger hovedsageligt som 12 timers nattevagter, men der kan også være dagvagter. Alle vagter er vågne og kan ligge alle ugens dage. Du får vagtplanen mindst fire uger i forvejen.

 

I Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam vægter vi dialog, medindflydelse og faglig sparring. Du får mulighed for at udvikle din faglighed både gennem den konkrete plejeopgave og via teammøder, oplæg og andre faglige aktiviteter.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Vi afholder samtaler løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Send os derfor din ansøgning samt CV hurtigst muligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte teamleder Lilian på telefonnummer 21 56 75 86 på hverdage mellem kl. 8-16. Du er også velkommen til at skrive til os på mailadressen job@boerneteam.dk.

Du kan læse mere om Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam på vores hjemmeside: www.boerneteam.dk

 



Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend

20-30 timer

Alle detaljer om jobbet





Tilbage til søgning